Premier League

Eriksen svarer på Ronaldo-spørgsmål: Bør portugiseren undskylde?

Christian Eriksen svarer på spørgsmålet, om Cristiano Ronaldo skylder en undskyldning efter hele miseren fra kampen mod Tottenham.

Soccer Football - Premier League - Leicester City v Manchester United - King Power Stadium, Leicester, Britain - September 1, 2022 Manchester United's Christian Eriksen reacts Action Images via Reuters/Carl Recine EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details.

En intens affære lørdag aften endte med 1-1 på Stamford Bridge mellem Chelsea og Manchester United.

Men gæsternes største stjerne, Cristiano Ronaldo, var ikke med, da han for tre dage siden nægtede at blive skiftet ind, udvandrede fra sin plads på bænken og forlod stadion før slutfløjt i kampen mod Tottenham.

Erik ten Hag straffede Ronaldo ved at udelade ham fra truppen til kampen lørdag på Stamford Bridge. Christian Eriksen fortæller efter kampen, at der er opbakning til den hollandske manager.

– Jeg tror, at det er en ting, som der er blevet snakket nok om. Træneren har sagt sin mening om det. Og som spiller støtter vi træneren, siger Eriksen, der dog godt vil spille ved siden af den portugisiske superstjerne.

– Selvfølgelig vil vi gerne have Ronaldo med så meget som muligt. Vi kender ham som spiller og type. Men igen, det er trænerens beslutning, så hvad de har fundet frem til, bestemmer de, siger Eriksen, der ikke svarer klart på, om Ronaldo bør sige undskyld for sin opførsel.

Efter straf: Nu svarer Ronaldo

– Det ved jeg ikke. Han har sit synspunkt og træneren har et andet. Det er lidt op til ham selv, hvordan han reagerer. Som sagt, så er det imellem træneren og spilleren, hvordan den bliver taget, slutter Eriksen overfor TV3+.

Næste opgave for Ronaldo, Eriksen og Manchester United venter torsdag aften, når Sheriff Tiraspol gæster Old Trafford i Europa League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P