3 min læsning17-årige Theo Sander: Jeg vil gribe min chance nu

I AaB har 17-årige Theo Sander stået de seneste tre kampe, og den unge målmand har tænkt sig at gribe den chance, han har fået i Josip Posavec’ skadesfravær.

3 min læsning
AaB har i 17-årige Theo Sander en fremtidens mand på målmandsposten, men han er allerede nu klar til at gribe sin chance.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Han fik debut som den yngste målmand nogensinde i Superligaens historie.

AaB’s Theo Sander er kun 17 år gammel, men lige nu er han førstevalget på målmandsposten i AaB.

Det skyldes dels hans store talent men også det faktum, at klubbens normale førstemålmand, kroatiske Josip Posavec, sidder ude resten af året med en skade. Den mulighed har Theo Sander tænkt sig at gribe.

– Jeg vil gerne spille, og jeg vil gerne spille mere og mere. Jeg vil ikke sige, at jeg har god tid foran mig, for så kan man hurtigt læne sig tilbage og tænke, at det hele nok skal komme. Jeg vil gerne ud og gribe min chance, som jeg har lidt nu, siger Theo Sander til campo.dk.

– Lige nu går det godt. Jeg har godt med selvtillid, jeg føler mig sikker derinde, jeg synes, det er fedt at spille, så lige nu er jeg meget tilfreds med situationen, lyder det videre fra den unge målmand.

Officielt: AaB laver korttidskontrakt med svensk målmand

AaB hentede tidligere på måneden svenske Oscar Linnér ind som gardering til målmandsposten, men cheftræner Erik Hamrén slår fast, at det som udgangspunkt er som backup til Theo Sander resten af kalenderåret.

– Vi hentede Oscar ind, for Josip (Posavec, red.) er skadet i længere tid, og vi har brug for to gode keepere. Theo er førstemålmand lige nu, og han har vist i tre kampe nu, at han holder den kvalitet. Oscar ved, at han er her for at hjælpe Theo og for at hjælpe holdet, og hvis der sker noget, så er han klar, forklarer Erik Hamrén.

Når Josip Posavec igen er klar efter nytår, er Theo Sander dog klar til at tage kampen op.

– Som på alle positioner er der kamp om pladsen, og der er konkurrence i et konkurrencemiljø, så jeg ser det ikke som anderledes, end hvis jeg var angriber.

Theo Sander har rejst sig ovenpå skrækdebut: Det gjorde meget ondt

– Posavec er en virkelig dygtig keeper, som jeg arbejder virkelig godt sammen med, vi har en virkelig god dialog. Når han kommer tilbage, så ved jeg, at vi vil presse hinanden ude på træningsbanen hver dag, og den der ender som førstekeeper er den, der arbejder hårdest, lyder det fra teenage-målmanden.

Theo Sander har flere kampe på det danske U17-landshold, og i september fik han debut for U18-landsholdet i 1-1-kampen mod Sverige.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer