Premier League

Medie: Ronaldo gik ikke bare i omklædningsrummet før tid – han skred fra Old Trafford

Det var en frustreret Cristiano Ronaldo, der i går forlod sin plads på bænken før slutfløjt til fordel for at tage hjem.

Cristiano Ronaldo sad på bænken i Premier League-kampen mellem Manchester United og Tottenham. Før slutfløjt forlod han banen og sågar stadion i raseri.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo var endnu engang bænket hele kampen i gårsdagens Premier League-opgør mellem Manchester United og Tottenham.

Og det blev for meget for den fem-dobbelte Ballon d’Or-vinder. Således forlod Ronaldo banen før slutfløjt for at gå i omklædningsrummet – og det helt uden at ænse de unge fans, der forgæves forsøgte at få en high-five fra ham.

Eller det troede man. Men faktisk gjorde Ronaldo mere end bare at forlade banen til fordel for et tidligt bad. Det skriver det store sportsmedie The Athletic.

Video: Rasende Ronaldo skrider før tid i United-sejr

Da Ronaldo rejste sig fra bænken og gik fra baneområdet gik han ikke i omklædningsrummet.

Cristiano Ronaldo forlod angiveligt Old Trafford helt og tog hjem, inden kampen overhovedet var færdigspillet.

Kampen mod Tottenham endte desuden med en sejr på 2-0 til Manchester United, hvilket sender United op på en femteplads blot fire point fra andenpladsen i Premier League.

Se situationen, hvor Ronaldo forlader stadion HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P