VM 2022

2 min læsningLewandowski dedikerer pris til afdød legende: Alt jeg gjorde, var for ham

Robert Lewandowski vandt mandag Gerd Müller-trofæet, hvorefter han dedikerede prisen til... Gerd Müller.

2 min læsning
Robert Lewandowski dedikerede Gerd Müller-trofæet, som gives til verdens bedste angriber, til netop Gerd Müller.

Mandag var en følelsesladet dag for Robert Lewandowski.

Den 34-årige angriber blev hædret foran hele fodboldverdenen, da han modtog Gerd Müller-trofæet, som uddeles til verdens bedste angriber.

Efterfølgende dedikerede polakken prisen til manden bag trofæets navn, som han anser for at være den største inspiration til succes.

Barca-stjerne til Ballon d’Or – kåret som verdens bedste

– Jeg er virkelig stolt over at have vundet denne her pris. Hovedsageligt fordi den er opkaldt efter Gerd. Han var en rollemodel – ikke kun som fodboldspiller – også som person, lød det fra Lewandowski i sin takketale efter overrækkelsen.

FC Barcelona-angriberen kigger særligt tilbage på 2020/2021 sæsonen i Bayern München, hvor han med 41 mål slog Gerd Müllers rekord fra 1975.

– Det var meget følelsesladet at score 41 mål, fordi jeg troede ikke, det var muligt at slå rekorden. Alt jeg gjorde, var for ham.

– Inden hver sæson ville jeg gerne komme tættere på ham og slå hans rekorder. Det er jeg meget glad for, da jeg ikke blot ved, hvor god en fodboldspiller han var, men også hvor imponerende et menneske, han var, siger Lewandowski.

Tidligere City-profil opildner Haaland efter Ballon d’Or-uddelingen: Næste år!

Gerd Müller afgik ved døden i august 2021, hvorefter prisen, som førhen hed ‘Verdens Bedste Angriber’, blev omdøbt til Gerd Müller-trofæet.

En rekord som Robert Lewandowski dog ikke nåede at slå i sin tid i Bayern München, og som formentlig får lov at stå de næste mange år fremover, er Gerd Müllers 556 mål for Bayern i 607 kampe. Lewandowski nåede op på 344 scoringer i 377 kampe for de tyske mastodonter, inden turen altså gik til FC Barcelona.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer