Premier League

Highlights: Drama helt til det sidste – Arsenal slider sig til snæver sejr mod Leeds

Premier Leagues tophold, Arsenal, skulle søndag forsøge at holde fast i førstepladsen, da de gæstede Rasmus Nissen Kristensen og resten af Leeds på Elland Road.

Leeds-Arsenal højdepunkter, Premier League.

Søndag skulle Premier Leagues tophold på en tur til Leeds, hvor blandt andre danske Rasmus Nissen Kristensen skulle forsøge at bide skeer med Arsenal.

Opgøret nåede knapt nok at blive fløjtet i gang, inden problemer med strømmen eller teknikken i VAR-vognen fik sat en stopper for festen. Efterfølgende fulgte en 40 minutter lang udsættelse, inden kampen blev genoptaget.

Efter 34 minutters spil fandt Arsenals Martin Ødegaard vej til Bukayo Saka med en kort stikning i dybden, og den unge englænder sparkede bolden resolut op i nettaget til 1-0, hvilket også blev kampens resultat.

Efter at have været lidt på hælene i første halvleg, var det en helt anden udgave af Leeds, der troppede op til anden halvleg.

Efter 64 minutter mundede det sig ud i et straffespark til hjemmeholdet, men Leeds’ Patrick Bamford formåede ikke at omsætte det til mål.

I dommerens otte minutter lange tillægstid var der endnu en gang drama.

Her løb Patrick Bamford ind i Arsenal Gabriel, der i faldet strakte sit ben ud efter Leeds-angriberen. Efter en kort konsultation med linjedommeren, blev der endnu en gang peget på straffesparksplettet i Arsenal-feltet og langet et rødt kort over disken til Arsenal-stopperen.

Efter store protester fra Arsenal-spillerne, blev situationen tjekket igennem af VAR. Herefter blev det røde kort lavet om til et gult, og straffesparket blev annulleret. Efter et tungt pres af Leeds, blev kampen få minutter senere fløjtet af, og Arsenal har dermed sikret sig endnu en uge som Premier Leagues tophold med sejren og de tre point.

Leeds – Arsenal (kamp afbrudt)

Leeds 0-1 Arsenal (Bukayo Saka, 34′):

Leeds 0-1 Arsenal (Brændt straffe, Patrick Bamford, 64′):

Leeds 0-1 Arsenal (overtidsdrama, annulleret straffe og rødt kort):

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P