Europæisk Fodbold

Medie: Mbappé vil købe sig ud af sin egen kontrakt i PSG

Kylian Mbappé vil efter sigende gerne væk fra PSG i en fart, og den franske stjerne skulle nu overveje at købe sig fri af sin egen kontrakt.

Kylian Mbappé vil købe sig fri af sin kontrakt i PSG.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kylian Mbappés tid i PSG nærmer sig efter alt at dømme sin ende.

I hvert fald har der i løbet af den seneste uge floreret utallige rygter om, at den franske angriber er helt og aldeles færdig med sin nuværende arbejdsgiver.

Nu forlyder de seneste meldinger fra det franske, at Kylian Mbappés tillid til PSG er fuldstændig forsvundet. Derfor skulle han nu overveje muligheden for at købe sig selv ud af sin kontrakt med den franske storklub. Det skriver L’Equipe.

En af de primære årsager til den forsvundne tillid skulle være, at der har været påstande om, at PSG har kørt en smædekampagne mod Mbappé.

PSG skulle i den forbindelse have hyret følgere på de sociale medier, hvis formål var at kritisere den franske stjerne.

En efterfølgende undersøgelse skulle have fundet frem til, at PSG oprettede falske profiler på Twitter, der havde til formål at tilsvine forskellige områder og ansatte i klubben. En af dem skulle være Mbappé. PSG afviser dog beskyldningerne.

Kan det endegyldigt bevises, at PSG har stået bag en smædekampagne rettet mod Kylian Mbappé, vil den 23-årige angriber formentlig kunne bruge det i et forsøg på at presse klubben til et salg eller få ophævet sin kontrakt.

Hvis ikke, kan det meget vel blive svært at købe sig ud af sin kontrakt for Kylian Mbappé, da han tilbage i maj skrev under på en ny aftale frem til 2025 med PSG – en aftale, der angiveligt er omkring 4,3 milliarder kroner værd.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Foruden den mistede tillid, skulle Mbappé også være frustreret over PSG’s transferstrategi denne sommer.

Derudover skulle han også have et anstrengt forhold til sin holdkammerat Neymar samt klubbens cheftræner, Christophe Galtier.

Avis: Mbappé er “eksploderet” – nu vil han forlade PSG

Kylian Mbappé blev gennem længere tid sat i tæt forbindelse med et skifte til Real Madrid, inden han skrev under på den nye aftale med PSG i maj.

Sidenhen går der meldinger om, at Liverpool nu skulle være den mest oplagte kandidat til at løbe med stjerneangriberens underskrift.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P