Europæisk Fodbold

Ballon d’Or-chef med stikpille til Haaland og Mbappé: Messi og Ronaldo skulle ikke bruge så lang tid

Da Messi var på Mbappés alder, havde han allerede vundet Ballon d'Or to gange - derfor skal Mbappé og Haaland til at i gang, hvis de vil opnå samme status som Messi og Ronaldo, mener Pascal Ferre, direktør i France Football.

Mbappé forlanger at Neymar forlader PSG snarest, efter at brasilianeren har udvist mangel på disciplin. Således fortsætter uroen i den franske storklub.
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Kylian Mbappé og Erling Haaland er to af fodboldens absolut hotteste navne lige nu.

Mange fodboldfans verden over forventer måske ligefrem, at det er netop de to, der skal forsøge at føre arven videre efter Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der i mange år har underholdt fans verden over med deres indbyrdes rivalisering og kamp om trofæer og hæderspriser.

Både Mbappé og Haaland er begge i spil til snarlige prisuddeling af den prestigefyldte Ballon d’Or.

Her har Pascal Ferre, der er direktør i France Football, som er organisationen bag Ballon d’Or, dog valgt at lægge et ekstra pres på Mbappé og Haaland.

Læs mere og se alle vinderne fra Ballon d’Or-prisuddelingen senere i artiklen

Her minder han folk om, hvad Messi og Ronaldo opnåede tidligt i karrieren – og deres rivalisering med hinanden.

– Der er meget snak om rivaliseringen mellem Mbappé og Haaland, men ingen af dem har vundet Champions League. Da Messi var på Mbappés alder (23), havde han allerede to Ballon d’Ors.

– Hvis de vil have etableret en lignende rivalisering, bliver de nødt til at vinde store trofæer i en fart. Messi og Ronaldo skulle ikke bruge så lang tid, lyder det spydigt fra France Football-direktøren, der måske har glemt, at Mbappé trods alt har vundet VM, ifølge Evening Standard.

Når Ballon d’Or-prisuddelingen finder sted mandag, er det hverken med Erling Haaland eller Kylian Mbappé som de største favoritter – det er i stedet Real Madrids Karim Benzema.

Samtidig er det første gang siden 2005, at Messi ikke er blandt de sidste nominerede til prisen. Det er Ronaldo, men de færreste regner ham som værende en seriøs bejler til at vinde.

Den franske direktør mener samtidig, at netop Ballon d’Or betyder mere for spillerne end nogen anden hæderspris – og at der langt op til Messi og Ronaldo for den kommende generation af fodboldstjerner.

– I 2019 fortalte Messi mig, at han havde glemt fornøjelsen ved at vinde Ballon d’Or, og at han havde indset, at han savnede det.

– Ballon d’Or er Messi og Messi er Ballon d’Or. Det er en virkelig betydningsfuld pris for dem. Ballon d’Or er en af de få ting, som ikke kan købes. Den slags hæderspriser gør dem ydmyge – de bliver som børn igen, siger Pascal Ferre.

Medie: Mbappé vil købe sig ud af sin egen kontrakt i PSG

Lionel Messi har skrevet sig ind i historiebøgerne som den fodboldspiller, der har vundet Ballon d’Or flest gange nogensinde – syv gange. Cristiano Ronaldo har fundet prisen fem gange.

Læs mere om alle aftenens vinderne ved Ballon d’Or

Dette års Ballon d’Or-prisuddeling fandt sted mandag den 17. oktober. Ved Ballon d’Or-uddeling blev flere stjerner tildelt en række priser.

Den helt store hæder gik til Real Madrid-angriberen Karim Benzema, som vandt den mest prestigefyldte pris alle, Ballon d’Or, hvilket du kan læse mere om HER.

Derudover blev to FC Barcelona-stjerner tildelt henholdsvis Kopa-trofæet, som gives til den bedste spiller i verden under 21, og Gerd Müller-trofæet, der gives til verdens bedste angriber. Samtidig blev Yashin-trofæet uddelt til verdens bedste målmand, mens også årets bedste hold blev kåret.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P