VM 2022

1 min læsningMedie: FC Barcelona jagter midtbaneduo i Chelsea

FC Barcelona er angiveligt interesserede i to spillere fra Chelsea, der begge snart har kontraktudløb i London-klubben.

1 min læsning
Jorginho og N'Golo Kante er meldt interesserede for FC Barcelona
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona pønser angiveligt på at bringe både Jorginho og N’Golo Kanté fra Chelsea til den catalanske storklub kvit og frit.

Det melder Evening Standard tirsdag eftermiddag.

Helt konkret melder mediet nemlig, at den catalanske storklub allerede nu skulle være parate til at undersøge mulighederne for at hente de to midtbanespillere til klubben næste sommer, hvor de begge har kontraktudløb med Chelsea.

Ifølge mediet skulle begge spillere både være åbne for at forlænge deres kontrakter med den engelske storklub, mens et Barca-skifte heller ikke skulle være udelukket for hverken italieneren eller franskmanden.

FC Barcelona havde i sommerens transfervindue held med at lokke en række kontraktløse spillere til klubben. Det gjaldt blandt andet spillere som Franck Kessié fra AC Milan, Héctor Bellerín fra Arsenal samt Andreas Christensen og Marcos Alonso fra netop Chelsea.

AV! FC Barcelonas kæmpe gæld – skylder 1,1 milliard til disse fem klubber

FC Barcelona topper netop nu LaLiga, inden man i weekenden skal en tur til Santiago Bernabéu for at tørne sammen med de evige rivaler fra Real Madrid på søndag klokken 16:15.

Inden da venter der dog catalanerne en kamp i Champions League, hvor man onsdag aften tager imod Inter.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer