International Fodbold

Hvad skete der lige? Iker Casillas “sprang ud” som homoseksuel – men det er han ikke

Søndag eftermiddag blev den tidligere Real Madrid-keeper Iker Casillas en af de mest omtalte personer på verdensplan, da der på hans Twitter-profil var blevet skrevet et opslag, hvor han "sprang ud" som homoseksuel - det viser sig dog, at det ikke passer.

Iker Casillas, er Iker Casillas homoseksuel, Iker Casillas kone, Iker Casillas Real Madrid.

– ‘Jeg håber, jeg bliver respekteret: Jeg er homoseksuel’.

Det var, groft oversat, den besked, der blev sendt ud i verden fra Real Madrid-legenden Iker Casillas’ Twitter-profil søndag eftermiddag – og så gik det ellers stærkt.

Flere af verdens medier, herunder også enkelte danske, var hurtige til at samle op på udmeldingen og dele “nyheden”.

Også på Twitter blev det lynhurtigt ‘the talk of the town’, da opslaget i løbet af halvanden time havde fået 60.000 likes, 15.000 retweets og mere end 25.000 kommentarer.

Og hvad er så problemet?

Jo, problemet er, at det med al sandsynlighed ikke er sandt.

De største og mest troværdige medier havde ikke skrevet om Twitter-opslaget, ej heller de spanske medier.

Real Madrid, hvor Iker Casillas spillede 725 kampe i løbet af 16 år frem til 2015, havde ikke reageret på udmeldingen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Efter halvanden time til frit skue for hele verden, begyndte det hele at give lidt mere mening. Her blev opslaget nemlig slettet igen. Og efter yderligere en halv time, kom der et nyt opslag fra Iker Casillas’ Twitter-profil.

– ‘Hacket konto. Heldigvis er alt i orden. Undskyld til alle mine følgere. Og selvfølgelig endnu flere undskyldninger til LGBT-miljøet’.

Og så skulle man jo ellers tro, at alt ville være i den skønneste orden. Det er dog ikke helt tilfældet.

Flere Twitter-brugere samt både spanske og engelske medier spekulerer nemlig i, om Iker Casillas overhovedet var blevet hacket. Om der var et andet motiv for at komme med sådan en udmelding. Det gælder blandt andre medierne Mundo Deportivo og The Guardian.

Tweetet fra den 41-årige spanier kom nemlig blot en dag efter, at spanske medier berettede om, at Iker Casillas var begyndt at date en spansk skuespillerinde ved navn Alejandra Onieva – der i øvrigt skulle være eks-svigerinde til Tamara Falco – som Iker Casillas skulle have haft et forhold til tidligere.

Der har generelt været mange rygter om Iker Casillas’ forhold til forskellige kvinder gennem den seneste tid, efter han blev skilt fra sin nu ekskone Sara Carbonero i foråret 2021 – og det skulle altså også være derfor, at Iker Casillas kom med udmeldingen. Et tvivlsomt forsøg på at “sige fra” eller lave et “røgslør” overfor den spanske presse.

Derudover vakte det også opsigt, at Carles Puyol nåede at kommentere på det første opslag fra Iker Casillas’ Twitter-profil, hvor der altså blev skrevet, at den tidligere Real Madrid-keeper sprang ud som homoseksuel.

Hertil svarede den tidligere FC Barcelona-anfører:

– ‘Det er tid til at fortælle om os, Iker’.

Også Puyol har fået sin andel af kritik for sin kommentar, som også han sidenhen har slettet. I stedet beklager Carles Puyol:

– ‘Det var forkert af mig. Jeg beklager for en klodset joke, som ikke havde onde hensigter men var totalt malplaceret’.

Flere personligheder fra LGBT-miljøet har sidenhen kritiseret både Iker Casillas og Carles Puyol for deres respektløshed.

En af kritikerne er den 22-årige Adelaide United-spiller Joshua Cavallo, der selv sprang ud som homoseksuel forrige efterår.

– At Casillas og Puyol joker og laver sjov med at springe ud som homoseksuel i fodboldverdenen er skuffende.

– Det er en svær rejse som alle i LGBTQ+-miljøet skal igennem. At se mine rollemodeller og legender i sporten lave sjov med det at springe ud er mere end bare respektløst, skrev Joshua Cavallo ifølge The Guardian.

Historisk: Britisk fodboldspiller springer ud

Men.. Hvad er så op og ned?

Mens Sky Sports endnu afventer svar fra Twitter på spørgsmålet om hvorvidt det sociale medie undersøger eller har foretaget en undersøgelse af, om Iker Casillas’ Twitter-profil rent faktisk var blevet hacket, så beretter spanske AS, at begge Iker Casillas’ opslag på twitter er blevet skrevet fra den samme telefon – altså både den med at han sprang ud som homoseksuel samt det efterfølgende opslag, hvor han skriver at han blev hacket.

Viser det sig, at Iker Casillas har løjet både om at være homoseksuel og efterfølgende om at have fået sin Twitter-profil hacket, kan den tidligere Real Madrid-keeper formenlig se frem til en haglbyge af kritik den kommende tid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P