Avis: Bo Henriksen har fundet sin nye klub
Bo Henriksen blev fyret i FC Midtjylland denne sommer, men den karismatiske fynbo skulle nu have fundet sig en ny arbejdsgiver.
Den 28. juli fik Bo Henriksen sparket fra jobbet som cheftræner i FC Midtjylland.
Nu er tiden dog angiveligt moden til, at den karismatiske fodboldtræner skal tage et nyt skridt i sin karriere.
I hvert fald melder B.T., at Bo Henriksen meget snart får nyt job – denne gang i udlandet.
Der skulle her være tale om den schweiziske storklub, FC Zürich.
Her er paterne ifølge avisens oplysninger nået til enighed om en kontrakt frem til sommeren 2024, og det skulle blot være de sidste detaljer, der mangler at falde på plads.
Den 47-årige fynbo skulle sågar være på vej til Schweiz mandag morgen.
FC Zürich har stået uden en permanent cheftræner siden den 21. september, da Franco Foda blev fyret efter blot 18 kampe.
Bo Henriksen lander angiveligt cheftrænerjobbet foran den tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger, der ikke kunne nå til enighed med FC Zürich om afgørende detaljer.
FCM forklarer: Aldrig set så voldsparate fans førBliver den tidligere FCM-træner præsenteret i FC Zürich som klubbens nye cheftræner, kan han se frem til noget af en opgave.
Klubben befinder sig således på sidstepladsen i den hjemlige liga, hvor det er blevet til nul sejre og sølle fire point efter de første 10 runder denne sæson.