3F Superligaen

Ny Silkeborg-profil tror på europæisk sejr: Så venter der os noget spændende

Kasper Kusk forventer spildominans og alle tre point mod FCSB, der torsdag venter Silkeborg IF i Conference League.

Kasper Kusk
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF kommer torsdag aften med masser af selvtillid til Conference League-kampen mod rumænske FCSB – som tidligere også var kendt som Steaua Bukarest – efter sejre i de to seneste kampe, som stod mod AC Horsens i Superligaen og Næstved Boldklub i Pokalen.

Det bliver da også nødvendigt, da Kent Nielsens tropper fortsat er uden point i gruppen efter to gode præstationer mod Anderlecht og West Ham senest, hvorfor man fortsat er uden point.

De skal gerne komme – og allerhelst tre af slagsen – melder Kasper Kusk i et tv-interview med klubben, hvor han da også er fortrøstningsfuld i forhold til sådan et udfald.

– Det bliver forhåbentlig en kamp, hvor vi kan gå ud og dominere fra start af. Jeg synes, vi så i hjemmekampen mod West Ham, at vi sagtens kan være med mod de her hold, indleder Kasper Kusk, der efter sit sommerskifte fra AaB har spillet syv kampe med to mål og tre oplæg til følge, og fortsætter:

– I morgen har vi en endnu større chance for at vinde, så det tror jeg også, at vi gør, tilføjer offensivspilleren og slutter af med en kommentar om udsigterne i gruppen, hvor holdet som førnævnt har nul point efter to kampe:

– Selvfølgelig ser det svært ud lige nu, men på papiret skal vi nok møde det svageste hold, så jeg regner da med, at vi kan gå ud og give dem kamp til stregen. Og forhåbentlig vinde, fordi så tror jeg også, at der venter os noget spændende.

Silkeborg-back glad for sejren efter ‘dum fejl’: Det er fucking vigtigt!

Conference League-kampen mellem Silkeborg IF og FCSB begynder torsdag aften klokken 18:45 på JYSK Park og kan følges direkte på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

Efter den kamp har Silkeborg mødt alle holdene én gang, hvorfor FCSB nok engang venter – denne gang bare på udebane – i den næste kamp i gruppespillet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P