Afslørede City-skandale – nu frygter han attentat Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Afslørede City-skandale – nu frygter han attentat

Hackeren, som var med til at afsløre Manchester City, har fået frataget sin vidnebeskyttelse i Portugal.

Rui Pinto.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Rui Pinto frygter for sit liv.

Så meget, at den 37-årige portugiser nu har besluttet sig for at pakke sine ting og forlade Portugal på ubestemt tid.

Det sker, efter de portugisiske myndigheder har besluttet at fjerne Pinto fra landets vidnebeskyttelsesprogram, hvilket nu har fået hackeren bag den sagnomspundne Manchester City-sag til at frygte et attentat.

Rui Pinto er manden bag Football Leaks, som har lækket tusindvis af fortrolige dokumenter, som blandt andet var med til at sætte gang i Premier Leagues efterforskning af Manchester City, hvor dokumenterne blev lækket til mediet Der Spiegel.

Timingen af portugiserens mistede beskyttelse er opsigtsvækkende, da det ifølge ham selv er sket få timer efter, at Manchester City blev kendt skyldig i 114 brud på Premier Leagues regelsæt.

Frygter attentat

Rui Pinto.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Rui Pinto har delt et opslag på sin X-profil, hvori han forklarer, at han har modtaget flere dødstrusler, hvorfor han ikke tør at blive i hjemlandet.

- Under disse omstændigheder har jeg intet andet valg end inden for de kommende dage at flytte til et ukendt sted på ubestemt tid på grund af de mange dødstrusler, jeg har modtaget, og den alvorlige risiko for et attentat mod mig, skriver han.

Ifølge The Guardian har Pintos advokater allerede varslet, at man vil appellere de portugisiske myndigheders beslutning.

De mener, at den 37-årige hackers situation er kritisk og peger blandt andet på, at han så sent som i april blev overfaldet i Lissabon.

Rui Pinto har været under portugisisk vidnebeskyttelse, siden han begyndte at samarbejde med landets myndigheder.

For at behjælpe sin egen situation har Rui Pinto oprettet en indsamling, hvor målet er tre millioner euro - svarende til godt 22 millioenr kroner - som skal hjælpe ham i forbindelse med flytningen og den fortsatte beskyttelse.

Rui Pinto kigger.
Foto: Balazs Hatlaczki/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom Rui Pinto nu forlader Portugal, har han ingen planer om at lægge Football Leaks på hylden.

- Én ting kan jeg garantere alle: Kampen fortsætter helt sikkert, skriver Rui Pinto på X.

Se hele opslaget her:

I mellemtiden fortsætter Manchester City sin kamp for at blive frifundet. Læs mere her:

City bekræfter: Appellerer PL-afgørelse

Mest læste

Notifications

Notifikationer