Premier League

United-legende forsvarer udskældt Liverpool-back: Bedste i England – formentlig i verden

Gary Neville har en karrierelang fortid som back i Manchester United, og briten er dybt imponeret over Trent Alexander-Arnolds evner, såfremt Liverpool-backen får styr på de defensive evner.

Gary Neville Trent Alexander-Arnold

Trent Alexander-Arnold er omtrent ligeså elsket af Liverpool-tilhængerne, som han er udskældt af det resterende England.

Den 23-årige højreback har haft svært ved at finde fodfæste på den konkurrenceprægede position på landsholdet, hvor Kyle Walker, Kieran Tripper og Reece James er blandt konkurrenterne.

Jürgen Klopp om udskældt Alexander-Arnold: Det er sandt, at han ikke altid forsvarer godt

I de forgangne Nations League-kampe overværede Liverpool-spilleren først hele opgøret mod Italien fra bænken, hvorefter han røg helt ud af truppen til kampen mod Tyskland.

Søndag indtog Alexander-Arnold igen en negativ hovedrolle, denne gang i Premier League, da Brightons Leandro Trossard overrendte Liverpool-backen og stod for et hattrick i den målrige 3-3 remis.

Tidligere engelsk landsholdsback og Manchester United-legende Gary Neville tvivler dog ikke på Alexander-Arnolds kvaliteter, såfremt højrebackens defensive evner matcher de offensive.

– Jeg har aldrig set nogen backspiller i dette land gøre det, han kan. Hvis han kan få styr på fire grundlæggende ting og finde en regelmæssig form, så kommer vi ikke kun til at se en af de bedste offensive højrebacks England har produceret – så har vi muligvis den bedste højreback, verden nogensinde har produceret, siger Gary Neville til Sky Sports.

Trent Alexander-Arnolds statistik taler også sit tydelige sprog om spillerens evner fremadrettet i banen. I en alder af blot 23 år er han allerede den forsvarsspiller, der har leveret tredjeflest assists i Premier Leagues historie med 45 af slagsen i 168 kampe.

Everton-koryfæet Leighton Baines topper listen med 53 oplæg i 420 Premier League-kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P