Premier League

Jürgen Klopp om udskældt Alexander-Arnold: Det er sandt, at han ikke altid forsvarer godt

Trent Alexander-Arnold har ofte været udskældt for sine defensive mangler, og hans træner i Liverpool vedkender også, at han har sine udfordringer.

Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Trent Alexander-Arnold er en af de bedste på sin position, når hans hold har bolden.

Desværre er det sjældent så ensidigt i fodbold, at man har bolden hele tiden, og derfor skal man til tider også forsvare sig, hvilket er en del af højrebackens spil, der har fået meget kritik.

Og hans træner i Liverpool, Jürgen Klopp, ved også, at det til tider er et problem for Alexander-Arnold, når han skal passe sine defensive pligter på Liverpools højre flanke.

– Der er historier derude om ham, hvor folk hele tiden siger, at han ikke er en god forsvarspiller. Det passer ikke, han er en god forsvarspiller, siger Klopp til Liverpools hjemmeside og fortsætter:

– Han forsvarer ikke altid godt – det er også sandt. Det er det, vi arbejder på, han er en ung spiller. Han er 23 og der er plads til forbedringer, men jeg tror kun vi diskuterer det på dette niveau, fordi hans offensive påvirkning er så ekstrem for os.

På landsholdet har Alexander-Arnold ikke haft den samme succes, som han har haft i Liverpool, ofte fordi landstræner Gareth Southgate har udeladt ham fra sine planer.

– Som spiller kan du aldrig tilbyde mere end det, du kan tilbyde, og i Fodbold er der en mand, der bestemmer om det er nok, og det er træneren. Her er det mere ofte, at han bliver valgt for os og for England tydeligvist ikke, siger Klopp.

U21-dansker bomber i den norske liga: Drømmer om at spille i Liverpool

Liverpool spiller deres første kamp længe, når de hjemme tager imod Brighton, hvor Trent Alexander-Arnold formentligt vil være i startopstillingen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P