VM 2022

6 min læsningVM 2022 i Qatar: Argentinas trup

Argentina er blandt de mest succesfulde nationer i VM-sammenhæng. Hele to gange har Argentina vundet den prestigefyldte turnering, og nu får de igen chancen, når turen går til Qatar i november. Se Argentinas VM-trup her.

6 min læsning
Argentina og holdets store verdensstjerne Lionel Messi er blandt de største favoritter til at tage trofæet med hjem fra VM 2022 i Qatar. Se Argentina VM trup her.
Foto: Andres Kudacki/AFP/Ritzau Scanpix

VM 2022 i Qatar nærmer sig med hastige skridt. Den 20. november åbner værtsnationen Qatar ballet, når de møder Ecuador i slutrundens åbningskamp.

Du kan se Argentinas VM-trup til VM 2022 i Qatar herunder

Argentina udtog officielt sin trup den 11. november – se den herunder:

VM 2022 – Den ultimative guide til VM i Qatar 2022

Argentinas trup til VM 2022 i Qatar

Målmænd:

– Emiliano Martinez (Aston Villa)
– Geronimo Rulli (Villarreal)
– Franco Armani (River Plate)

Forsvarsspillere:

– Nahuel Molina (Atletico Madrid)
– Gonzalo Montiel (Sevilla)
– Cristian Romero (Tottenham)
– German Pezzella (Real Betis)
– Nicolas Otamendi (Benfica)
– Lisandro Martinez (Manchester United)
– Marcos Acuña (Sevilla)
– Nicolas Tagliafico (Lyon)
– Juan Foyth (Villarreal)

Midtbanespillere:

– Rodrigo De Paul (Atletico Madrid)
– Leandro Paredes (Juventus)
– Alexis Mac Allister (Brighton)
– Guido Rodriguez (Real Betis)
– Alejandro Gomez (Sevilla)
– Enzo Fernandez (Benfica)
– Exequiel Palacios (Bayer Leverkusen)

Angribere:

– Angel Di Maria (Juventus)
– Lautaro Martinez (Inter)
– Julian Alvarez (Manchester City)
– Nicolas Gonzalez (Fiorentina)
– Joaquin Correa (Atletico Madrid)
– Paulo Dybala (Roma)
– Lionel Messi (PSG)

Træner:

– Lionel Scaloni

Dette er som nævnt Argentinas officielle VM-trup, som blev udtaget fredag den 11. november 2022 – med forbehold for ændringer, som kan ske helt frem mod VM-slutrundens begyndelse i forbindelse med skader og lignende.

De officielle VM-trupper til VM 2022 i Qatar skal udtages senest den 13. november 2022.

Messi og Argentina kommer stærkt til VM: Bedste stime i 30 år!

Argentinas vej til VM 2022 i Qatar

Argentina sikrede sig overbevisende deltagelse ved VM-slutrunden i den Sydamerikanske VM-kvalifikation, hvor holdet sluttede på en sikker 2. plads bagved konkurenterne fra Brasilien.

Holdet gik ubesejret gennem kvalifikationen, hvor det blev til elleve sejre, seks uafgjorte resultater og en målscorer på 27-8.

Her var det nationens store stjerne, Lionel Messi, samt Inter Milan angriberen Lautaro Martinez, der trak det største læs med syv scoringer hver i 17 kampe.

Argentinas gruppe ved VM 2022 i Qatar

Ved lodtrækningen til VM 2022 i Qatar, som løb af stablen fredag den 1. april 2022, befandt Argentina sig i første seedningslag.

Dermed var Argentina på daværende tidspunkt højest placeret af alle potentielle modstandere i gruppen på Fifas verdensrangliste.

Argentina er kommet i gruppe C. Herunder kan du se Argentinas gruppe ved VM 2022 i Qatar:

Gruppe C

– Polen
Argentina
– Mexico
– Saudi Arabien

Læs mere om Polen, Mexico og Saudi Arabiens trupper på disse links.

Argentinas kampe ved VM 2022 i Qatar

De indledende gruppespilskampe til VM i Qatar er allerede fastlagt. Det blev de fredag den 1. april 2022, da der blev trukket lod til VM 2022 i Qatar.

Der er i alt 8 grupper, som er navngivet fra Gruppe A til Gruppe H. Du kan se Argentinas kampe og spilletidspunkter herunder:

22. november: Argentina – Saudi Arabien klokken 11:00
22. november: Mexico – Polen klokken 17:00

26. november: Polen – Saudi Arabien klokken 14:00
26. november: Argentina – Mexico klokken 20:00

30. november: Polen – Argentina klokken 20:00
30. november: Saudi Arabien – Mexico klokken 20:00

VM 2022 – Den ultimative TV-guide til VM i Qatar 2022

Sådan er det gået Argentina ved tidligere VM-slutrunder

Argentina er med til VM for 18. gang, når holdet drager til Qatar til november.

Landets første optræden til en VM-slutrunde var i 1930, hvor holdet nåede helt til finalen. Her tabte de 4-2 til vinderne fra Uruguay.

Gennem tiden har flere store stjerner bidraget til det argentinske landholds store succes i VM-sammenhæng. Med hjælp fra stjerner som Guillermo Stabile, Gabriel Batistuta og ikke mindst Diego Maradona er holdet blandt de mest succesfulde nationer i VM-sammenhæng gennem tiden.

Se Argentina VM trup ved VM 2022 i Qatar.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Hele to gange har Argentina vundet den prestigefyldte turnering – i 1978 og 1986. Derudover har nationen nået finalen tre gange yderligere, hvor det dog er blevet til nederlag og dermed en sølvmedalje i 1930, 1990 og senest i 2014, hvor holdet tabte finalen med 1-0 mod vinderne fra Tyskland.

Holdets helt store stjerne Lionel Messi er efterhånden blevet 35 år, hvilket betyder, at der er en reel chance for, at VM 2022 i Qatar bliver den lille magikers sidst chance for at vinde VM-trofæet.

Messi har tidligere annonceret sit stop på det argentinske landhold, efter nationen løb ind i flere skuffelser, tabte finaler og generelt manglende trofæer. I 2021 vendt lykken dog for Messi, da han og Argentina endelig kunne kalde sig vindere af Copa America for første gang siden 1993.

Argentinas chancer for at vinde VM 2022 i Qatar

Argentinas landshold råder over en stærk trup, hvor størstedelen af spillerne har deres daglige gang i nogle af Europas største ligaer. Selvfølglig med Lionel Messi som den helt store stjerne.

På Fifas seneste verdensrangliste fra den 25. august 2022 indtager nationen da også tredjepladsen på listen umiddelbart efter Brasilien og Belgien, men foran store fodboldnationer som Tyskland, England, Spanien, Italien og Frankrig.

Ifølge de fleste bookmakers har Argentina en reel chance for at vinde VM 2022 i Qatar. Nationen indtager en placering som fjerde største favoritter til at hive trofæet med hjem til Sydamerika ved de fleste bookmakers, kun overgået af favoritterne fra Brasilien, England og Frankrig.

Nyt vinter-VM? Trekløver vil have VM tilbage til Mellemøsten i 2030

De største argentinske profiler finder vi i topligaerne Premier League, Serie A, Ligue 1 og LaLiga.

Det er naturligvis svært at komme udenom Lionel Messi, som unægteligt er holdets helt store profil. Den syvdobbelte Ballon D’or-vinder har vundet Champions League fire gange og det spanske mesterskab ti gange i sin tid i FC Barcelona. Senest vandt han det franske mesterskab med PSG i sidste sæson.

Derudover er nævneværdige nøglespillere for det argentinske landshold Lautaro Martinez, Ángel Di Mariá og Paulo Dybala, der alle til dagligt spiller i den italienske Serie A.

Læs mere om Argentinas modstandere i det indledende gruppespil – Polen, Mexico og Saudi Arabien – og nationernes trupper på disse links.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer