VM 2026

VM 2022 i Qatar: Kroatiens trup

Sidste VMs overraskende VM-finalister fra Kroatien er igen med, når VM 2022 i Qatar fløjtes i gang til november. Se Kroatiens VM-trup her.

Kroatien er med, når VM 2022 i Qatar løber af stablen i november og december 2022, og her er Luka Modric holdets helt store profil. Se Kroatien VM trup her.
Foto: Antonio Bronic/Reuters/Ritzau Scanpix

VM 2022 i Qatar er lige om hjørnet og her venter flere store opgør mellem nogle af verdens største fodboldnationer.

Den 20. november går det løs, når værtsnationen Qatar spiller VM-åbningskampen mod Ecuador.

Vi varmer op til VM med en gennemgang af de største nationers trupper.

Kroatien udtog officielt sin trup den 9. november – du kan se den herunder:

VM 2022 – Den ultimative guide til VM i Qatar 2022

Kroatiens trup til VM 2022 i Qatar

Målmænd:
– Dominik Livakovic (Dinamo Zagreb)
– Ivica Ivusic (Osijek)
– Ivo Grbic (Atlético Madrid)

Forsvarsspillere:
– Domagoj Vida (AEK Athen)
– Dejan Lovren (Zenit)
– Borna Barisic (Rangers)
– Josip Juranovic (Celtic)
– Josko Gvardiol (RB Leipzig)
– Borna Sosa (Stuttgart)
– Josip Stanisic (Bayern München)
– Martin Erlic (Sassuolo)
– Josip Sutalo (Dinamo Zagreb)

Midtbanespillere:
– Luka Modric (Real Madrid)
– Mateo Kovacic (Chelsea)
– Marcelo Brozovic (Inter)
– Mario Pasalic (Atalanta)
– Nikola Vlasic (Torino)
– Lovro Majer (Rennes)
– Kristijan Jakic (Frankfurt)
– Luka Sucic (Red Bull Salzburg)

Angribere:
– Ivan Perisic (Tottenham)
– Andrej Kramaric (Hoffenheim)
– Bruno Petkovic (Dinamo Zagreb)
– Mislav Orsic (Dinamo Zagreb)
– Ante Budimir (Osasuna)
– Marko Livaja (Hajduk Split)

Landstræner:

– Zlatko Dalic

Kroatiens vej til VM 2022 i Qatar

Kroatien sikrede sig deltagelse ved VM 2022 i Qatar med en førsteplads i kvalifikationsgruppen mod Rusland, Slovakiet, Slovenien, Cypern og Malta.

Det gjorde de med blot et enkelt point ned til de næreste forfølgere fra Rusland.

Efter en chokstart på turneringen, med et nederlag i første kamp mod Slovenien, steppede Zlatko Dalic’s mandskab op. I de resterende ni kampe i gruppen formåede Kroatien at vinde syv kampe og spille uafgjort i to kampe. Dermed var en plads ved VM 2022 i Qatar sikret.

Kroatiens gruppe ved VM 2022 i Qatar

Da der blev trukket lod til det indledende gruppespil ved VM 2022 i Qatar fredag den 1. april, var Kroatien at finde i andet seedningslag.

Dermed var det sikkert, at Kroatien ville undgå et møde med Danmark og andre store nationer som Holland og Tyskland, der ligeledes befandt sig i andet seedningslag.

Dog var det også sikkert at Kroatien ville ramme ind i en af turneringens helt store nationer fra øverste seedningslag – hvis de altså ikke trak værtsnationen Qatar.

Kroatien er kommet i gruppe F. Herunder kan du se Kroatiens gruppe ved VM 2022 i Qatar:

Gruppe F:

Kroatien
– Belgien
– Canada
– Marokko

Læs mere om Canada, Belgien og Marokkos trupper på disse links.

Kroatiens kampe ved VM 2022 i Qatar

Gruppespilskampene til VM 2022 i Qatar er allerede på plads. De 32 hold er fordelt i otte grupper af fire hold, som er navngivet fra Gruppe A til Gruppe H.

Du kan se Kroatiens kampe og spilletidspunkter herunder:

23. november: Marokko Kroatien klokken 11:00
23. november: Belgien – Canada klokken 20:00

27. november: Belgien – Marokko klokken 14:00
27. november: Kroatien – Canada klokken 17:00

1. december: Kroatien – Belgien klokken 16:00
1. december: Canada – Marokko klokken 16:00

VM 2022 – Den ultimative TV-guide til VM i Qatar 2022

Sådan er det gået Kroatien ved tidligere VM-slutrunder

Kroatien kan ikke brøste sig af at have vundet VM igennem historien. Landet har dog flere gange været med i toppen af turneringen.

Så sent som ved sidste VM i 2018 nåede Kroatien på sensationel vis hele vejen til VM-finalen. Her måtte de se sig slået med 4-2 mod Frankrig. I 1998 fik nationen en bronzemedalje til VM efter at have slået Holland i bronzekampen.

Bortset fra det har Kroatien ikke leveret det store til VM, hvor de flere gange er blevet slået ud allerede i det indledende gruppespil.

Medie: VM om vinteren kan ske igen

Kroatiens chancer for at vinde VM 2022 i Qatar

Kroatien indtager i skrivende stund en 15. plads på FIFAs seneste verdensrangliste fra den 25. august 2022.

Tager man udgangspunkt i den, har Zlatko Dalic’s mandskab ikke de største chancer for at tage den legendariske VM-pokal med hjem til hjemlandet.

Bookmakerne spår dog kroaterne en lidt større chance, end nationens placering på verdensranglisten. De fleste odds placerer kroaterne på en 12. plads ved slutrunden – to placeringer efter Danmark.

Når man ser på det kroatiske mandskab, er det umuligt at komme udenom holdets helt store stjerne, Luka Modric. På trods af sine 37 år er Real Madrid-midten holdets helt store profil, og hans præstationer ved VM bliver afgørende for Kroatien.

Holdet har flere spillere, der til dagligt gør sig i nogle af Europas største ligaer. Blandt andre Mateo Kovacic fra Chelsea, Ivan Perisic fra Tottenham og Marcelo Brozovic fra Inter er værd at nævne.

Samtidig har holdet også nogle unge talenter, der er værd at holde øje med. Her kan blandt andre nævnes Josko Gvardiol fra RB Leipzig og Luka Sucic fra RB Salzburg.

Læs mere om Kroatiens modstandere i det indledende gruppespil – Belgien, Canada og Marokko – og nationernes trupper på disse links.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P