VM 2022

1 min læsningMedie: Top seks-klub i Premier League kigger nærmere på Andreas Skov Olsen

Andreas Skov Olsen kan være på vej til Premier League, hvor Tottenham angiveligt skulle have rettet blikket mod danskeren.

1 min læsning
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Andreas Skov Olsen har i dén grad fået gang i sin karriere igen.

Siden skiftet fra italienske Bologna til belgiske Club Brugge i vinter, har den 22-årige dansker ikke set sig tilbage.

Også på det danske landshold fortsætter han med at levere varen, senest med sin scoring til 2-0 i sejren over Frankrig, og de mange gode præstationer kan nu føre til, at Andreas Skov Olsen ender i en af ‘big six’-klubberne i Premier League, nærmere bestemt Tottenham.

Det er mediet TeamTalk, der mener at vide, at Tottenham lige nu undersøger danskeren nærmere.

Således skulle klubbens scouts følge Andreas Skov Olsen tæt for tiden.

Interessen for den danske landsholdsspiller opstod angiveligt under Club Brugges imponerende 4-0-sejr over Porto i Champions League for to uger siden.

Her var der repræsentanter fra Tottenham på plads i Portugal, da Andreas Skov Olsen bidrog til storsejren med et enkelt mål.

Hold kæft, hvor er han god! – Hjulmand storroser Eriksen

I denne sæson står Andreas Skov Olsen noteret for 12 kampe, seks mål og tre assists på tværs af alle turneringer for Club Brugge, hvor han er startet inde i samtlige kampe.

I alt er det blevet til 12 mål og 12 assists i 29 kampe for danskeren, siden han skiftede til den belgiske traditionsklub i vinter.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer