International Fodbold

AGF-profil på måltavlen for Island: Ville gerne vise mig frem

AGF's Mikael Anderson scorede sit blot andet mål i karrieren for det islandske landshold tirsdag aften, og lykkedes dermed med missionen om at vise sig frem.

AGF’s Mikael Anderson kunne dybt inde i overtiden gøre det til 1-1.

Dermed sikrede han det islandske landshold et enkelt point i kampen mod Albanien tirsdag aften.

Scoringen glæder selvsagt AGF’s islandske landsholdsspiller, der blev sat på banen med 69 minutter spillet.

– Jeg var bare virkelig glad. Vi fortjente det her. Jeg var ret uheldig med flugteren, men jeg ville virkelig gerne score – og det var længe siden.

– Det var mit andet mål for landsholdet, og jeg er glad for holdets præstation. Vild præstation, og jeg er virkelig tilfreds med resultatet, siger Mikael Anderson efter kampen til Fotbolti.

AGF-midtbanen fortæller videre, at han havde en ambition om at få vist sig frem tirsdag aften.

– Jeg havde intet at miste. Jeg spillede fem minutter i kampen mod Venezuela, så jeg ville vise noget i dag (tirsdag, red.) da jeg kom på banen.

– Det gjorde jeg, og det er jeg glad for. Men som jeg sagde, så er holdet det vigtigste, og vi leverede en fornem holdindsats i dag.

Mikael Andersons udlignende mål seks minutter inde i dommerens tillægstid kom i kølvandet på en kamp, hvor Island var en mand i undertal allerede efter 10 minutter. Her var det Aron Gunnarsson, der blev sendt tidligt i bad.

Formstærk AGF’er overvejer landsholdsfremtid

Midtbanedynamoen kan nu se frem til et opgør i Parken søndag, hvor han sammen med resten af AGF skal møde et FCK-mandskab med den nye cheftræner Jacob Neestrup i spidsen for første gang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P