VM 2022

2 min læsningSvensk stjerne med klar opfordring: Gør som Danmark

Sverige befinder sig i en svær periode hvad angår landsholdsfodbold, og tirsdag aften kan vores skandinaviske naboer sågar rykke ned i Nations League-regi - nu opfordrer Dejan Kulusevski til, at man retter blikket mod Danmark.

2 min læsning

Sverige skal kigge mod Danmark for at blive bedre i fremtiden.

Således lyder opfordringen fra den svenske landsholdsstjerne Dejan Kulusevski, efter svenskerne måtte se sig slået med hele 4-1 i Serbien lørdag.

Nederlaget i Serbien betyder, at Sverige nu står på randen af nedrykning i Nations League. Her er svenskerne pisket til sejr mod Slovenien tirsdag aften, hvis ikke man skal en tur ned i Nations League C.

Foruden de skuffende resultater i Nations League, missede svenskerne også dette års VM i Qatar.

Det er dog ikke tilfældigheder, der er skyld i svenskernes nedtur. Det forklarer Dejan Kulusevski overfor svenske Aftonbladet.

– Jeg føler, at vi har et stort problem i Sverige. Vi skal ubetinget blive bedre i ungdomsårene.

– Det føles som om, Danmark begyndte på det for omkring syv år siden, Belgien gjorde det det for længe siden. Og I så Serbien. Det er pudsigt, at de kan skabe så gode fodboldspillere.

– Det kan ikke bare handle om tilfældigheder. Det er der, vi må forbedre os. Ungdomsspillere skal trænes hårdere, have bedre trænere og det er det, som kommer til at gøre forskellen, siger Dejan Kulusevski, der selv forlod Sverige som 15-årig til fordel for Atalanta.

Mæhle slog ud med armene over holdkammerats aflevering: Hjulmand elsker det

Tottenham-stjernen og resten af det svenske landshold kan som sagt ikke bruge andet end en sejr til noget, når de tirsdag aften tager imod Slovenien i deres sidste gruppekamp i Nations League. Kampen fløjtes i gang klokken 20.45.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer