Premier League

Han vandt Premier League i 2019 – nu sætter han støvlerne på hylden

Som kun 32-årig stopper engelske Fabian Delph nu karrieren efter 15 år som professionel fodboldspiller.

Delph Premier League stopper karrieren Manchester City
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2019 satte han for andet år i træk de 19 øvrige Premier League-hold til vægs med Manchester City.

Og i dag, kun tre år efter mesterskabssæsonen, sætter Fabian Delph nu endegyldigt støvlerne på hylden.

Delph er bare 32 år gammel og har ud fra alderen stadig flere sæsoner tilbage i benene, men i et opslag på Instagram bekræfter englænderen nu, at han stopper karrieren.

– I dag annoncerer jeg min pensionering fra professionel fodbold med intet andet end glæde og teknemmelighed for alt, hvad den her smukke sport har givet mig, skriver Delph i opslaget og fortsætter:

– En kæmpe tak til min familie, venner, spillere og staben fra de fantastiske klubber, jeg har været heldig nok til at repræsentere og også for den støtte, jeg har fået, fra fansene, afslutter englænderen.

Udover de to Premier League-titler har englænderne på klubplan også vundet den engelske Liga Cup tre gange og både FA Cuppen og Community Shield en enkelt gang.

Kritikken hagler ned: Nu undskylder Harry Maguire

På det engelske landshold fik Delph 20 kampe og var en del af den engelske trup, da man i 2018 spillede sig helt til semifinalen ved VM-slutrunden.

Englænderen spillede i alt 324 kampe gennem karrieren og sætter støvlerne på hylden med 19 mål på CV’et.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P