International Fodbold

Hjulmand om duellen med fransk offensiv: Nogle gange kan man ikke gøre noget

Den danske landsholdsforsvarer Andreas Christensen ser frem til en vanskelig og potentiel umulig opgave, når Frankrigs offensive kræfter udfolder sig i Parken søndag.

Landstræner Kasper Hjulmand, Andreas Christensen, Kasper Schmeichel under pressemødet Hotel Marienlyst, mandag den 11. oktober 2021.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Den franske målmager Karim Benzema er ikke med søndag, når de forsvarende verdensmestre gæster Parken.

Det har frigivet en plads i Frankrigs angreb, som Olivier Giroud har overtaget. Det kan få stor betydning for måden det danske forsvar håndterer opgaven på, fortæller den danske midtstopper, Andreas Christensen.

– Giroud er lidt mere en frontangriber, og han er en af verdens bedste til at være et opspilspunkt, hvor han lægger bolden af, og så er han utrolig farlig i boksen, siger Andreas Christensen om sin tidligere holdkammerat i Chelsea.

Hjulmand om landsholdets fremtid: Vi skal gøre som Belgien

Udover AC Milan-angriberens tilstedeværelse i det franske angreb, skal ‘AC’ og de danske landsmænd forsøge at dæmme op for stjernerne Kylian Mbappé og Antoine Griezmann – en opgave der ifølge Kasper Hjulmand er på grænsen til umulig.

– De har nogle våben, og nogle gange kan man ikke rigtig gøre noget, siger Kasper Hjulmand.

Sidst Danmark mødte Frankrig tog danskerne fra Paris med en overraskende 1-2-sejr. Den nu fraværende Karim Benzema stod for franskmændenes scoring, og det vidnede om de forsvarende verdensmestres evne til at skrue op for tempoet meget hurtigt.

– Det mål, de scorede mod os sidst, hvor Benzema rullede sig ud, og de ekstreme temposkift, de har i deres angrebsspil, er vi meget opmærksomme på.

Danmark får muligheden for at overhale Kroatien i Nations League-gruppen, som man tabte 2-1 til torsdag, såfremt det bliver til en sejr over Frankrig søndag.

Trods tvivl om profil: Hjulmand melder alle klar til Frankrig-kampen

Kampen starter 20:45 og kan overværes på TV 2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P