1 min læsningSkadesplaget Barca-stjerne åbner op: Jeg mistede fem år af mit liv

Ousmane Dembele reflekterer over hans foreløbige karriereforløb, som har været særdeles præget af skader.

1 min læsning
Soccer Football - LaLiga -Sevilla v Barcelona - Ramon Sanchez Pizjuan, Seville, Spain - September 3, 2022 FC Barcelona's Eric Garcia celebrates scoring their third goal with Gavi, Ousmane Dembele and Pedri REUTERS/Marcelo Del Pozo

Potentialet har altid været til at se, men skader har spændt ben for udviklingen.

Sådan vil Ousmane Dembele sandsynligvis blive beskrevet af mange. På fem år er det blevet til 158 kampe for FC Barcelona for franskmanden.

Et tal, der kunne være meget højere, hvis ikke det var for hans skadeshistorik, der har holdt ham ude i store perioder af hans tid i FC Barcelona.

Men efter trænerskiftet fra Ronald Koeman til Xavi virker Dembele til at have fundet fødderne. Men han erkender dog også, at han kunne have gjort mange ting anderledes.

– Jeg var ung, som alle andre har været det. Men jeg formåede at komme videre fra den situation. Men alligevel har det ikke været, som mange tror, det har været, fortæller den beggebenede franskmand ifølge Marca til RMC og fortsætter:

– Fra 2017 til 2021 spildte jeg meget tid. Jeg har mistet fem år af mit liv.

De Jong om sommerens transferrygter: Jeg har altid villet blive i Barca

Ifølge Marca fik Dembele mange skader, som skyldtes, at han ikke trænede tilstrækkeligt. En erkendelse Dembele også selv er nået frem til.

– Jeg havde en del skader i baglåret. Og hvis du ikke træner hårdt, går du i stå, erkender den 25-årige.

Dembele har i indeværende sæson spillet otte kampe for Barcelona, hvori han har scoret to mål og lavet fire assists.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer