Dansk Fodbold

Dansk drømmekasse i Kroatien var ikke nok: Danmark mistede førstepladsen

Kroatien og Danmark tog torsdag aften hul på det næstsidste opgør i Nations League-gruppespillet. Det endte med et dansk nederlag som kostede duksepladsen.

Kroatien Danmark
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark har fået sig en ny hademodstander.

Torsdag aften tabte Kasper Hjulmand og co. nemlig til Kroatien, da de besejrede Danmark med 2-1 efter scoringer af Borna Sosa og Lovro Majer, der hurtigt scorede efter et sandt drømmehug fra Christian Eriksen.

Således fik den danske Manchester United-profil bragt fornyet spænding ind i opgøret med en udligning, der i den grad tåler et gensyn. Dog holdt føringen ikke mere end to minutter, da indskiftede Lovro Majer afgjorde løjerne med kampens sidste scoring, der sikrede kroaterne en 2-1 sejr

Nederlaget til Danmark var det fjerde i træk mellem de to landshold, der også havde yderligere konsekvenser.

Således blev nedturen total, da Kroatien med torsdagens sejr strøg forbi Danmark i gruppen, hvorfor der pludselig er meget mere end ære på spil, når Frankrig søndag aften gæster et totalt udsolgt Parken til den sidste gruppekamp i Nations League.

Her skal Danmark således bruge en sejr, mens Kroatien ikke må vinde på selvsamme tidspunkt mod Østrig på udebane. Ellers nupper aftenens sejrherrer førstepladsen og sikrer sig dermed en plads i det eftertragtede Final Four-slutspil, der løber af stablen til juni næste år.

Med nederlaget fik Danmark ikke sin revanche, efter det i det omvendte opgør endte med en smal 0-1 sejr til Kroatien i Parken, ligesom man i ottendedelsfinalerne ved VM i 2018 røg ud i en dramatisk straffesparkskonkurrence til det senere finalemandskab, der dog tabte med 4-2 til Frankrig.

Hvid og Korotayev med BIG 9-forudsigelser: Nations League med Danmark mod Frankrig i Parken

Nu venter der en sidste gruppekamp i Nations League på søndag, hvor Danmark får besøg af de forsvarende verdensmestre fra netop Frankrig.

Her fløjtes der til kickoff klokken 20:45, og kampen kan ligeledes ses på TV 2 og TV 2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P