3F Superligaen

Transferbombe i Viborg: Sælger stjerne til udlandet i historisk handel

Viborg FF har torsdag solgt en af sine største profiler, da Justin Lonwijk rykker videre i karrieren og forlader Danmark.

Lonwijk
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg FF har torsdag eftermiddag meldt lidt af en nyhed ud, da man har valgt at sælge Justin Lonwijk til Dynamo Kyiv med øjeblikkelig virkning i en handel, der er klubbens største rent økonomisk i historien.

Det skriver Viborg FF torsdag eftermiddag på sin hjemmeside.

Klubben melder, at man har valgt at sende Justin Lonwijk til ukrainsk fodbold, da man har imødekommet et personligt ønske fra spilleren selv om at forfølge muligheden for et skifte til den ukrainske storklub.

Om handlen har sportschef i superligaklubben, Jesper Fredberg, følgende kommentar:

-Da vi hentede Justin hos FC Utrecht, var det en uprøvet spiller uden ret mange kampe på seniorniveau, men vi så et stort potentiale, og planen var, at han skulle udfolde det her og udvikle sig til at blive en profil hos os.

– Det synes vi, at vi lykkedes med, og Justin har ikke kun været en profil for Viborg, men i hele 3F Superligaen. Vi er selvfølgelig ærgerlige over at miste en rigtig dygtig spiller, men samtidig er vi stolte over at udvikle spillere, som storklubber får øjnene op for, siger Fredberg og fortsætter:

Hvid og Korotayev med BIG 9-forudsigelser: Nations League med Danmark mod Frankrig i Parken

– Det var ikke planlagt, at vi skulle sælge efter vores transfervindue er lukket, men vi har hele tiden haft en god dialog med Justin om, at han skulle sælges, når der kom en god mulighed for både ham og VFF. I det her tilfælde har Justin set det som en god mulighed, som han har haft et stort ønske om at forfølge.

– Samtidig synes vi selv, at vi økonomisk er endt med at have fået et ekstraordinært tilbud, og derfor har vi valgt at sælge Justin med øjeblikkelig virkning. Vi har været bevidste om, at salget ville komme på et tidspunkt, og derfor har vi også været på forkant med vores trupsammensætning. Justin har sat et fantastisk aftryk i VFF, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, slutter Fredberg om Lonwijk, der nåede 60 kampe og otte scoringer i Viborg.

Viborg FF spiller sin næste kamp efter landsholdspausen søndag den 2. oktober, hvor man møder rivalerne fra FC Midtjylland på udebane.

Derimod kan den 22-årige hollænder, der har en fortid i klubber som FC Utrecht og på PSV Eindhovens ungdomshold, debutere selvsamme dag, når Dynamo Kyiv på udebane møder FC Minaj i den ukrainske Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P