1 min læsningSkuffet FCK-spiller: Jeg er træt af at tabe

Viktor Kristiansen var åbenlyst skuffet oven på nederlaget til FC Midtjylland, da Løverne led det sjette nederlag i Superligaen i denne sæson.

1 min læsning
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

F.C. København led søndag aften sæsonens sjette nederlag i Superligaen, da FC Midtjylland vandt 2-1 på MCH Arena.

Med dagens resultat har de forsvarende mestre allerede tabt seks kampe, hvilket er to flere end hele sidste sæson.

– Det er et skridt ad gangen lige nu, og jeg er træt af at tabe selvfølgelig. I sidste ende handler det jo om at vinde. Det er det, der er skuffelsen lige nu, siger Viktor Kristiansen til TV3+.

– Det er forfærdeligt. Det er ikke FCK-værdigt, og det skal vi lave om på så hurtigt som muligt. Nu kommer der en lang pause, hvor vi kan få snakket om tingene og få det vendt.

I den forbindelse florerer der mange rygter, om Jess Thorups fremtid i klubben, og presset på den profilerede træner er voksende efter søndagens nederlag.

– Det er ikke kun Jess (Thorup, red.), der er presset. Det er os allesammen. Alle er presset. Hele klubben er presset. Vi har tabt for mange fodboldkampe. Dårlig sæsonstart. Det er ikke kun Jess.

Highlights: Ulveflokken omringede Løverne og tog tre point i dramatisk duel

Efter landsholdspausen venter der Jess Thorup og F.C. København en svær opgave, når AGF gæster Parken den 2. oktober.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer