2 min læsningJournalist opsummerer: Så vild og vanvittig er Erling Haaland

Erling Haaland fortsætter sine umenneskelige præstationer på grønsværen, hvor han lørdag nok engang kom på måltavlen.

2 min læsning
Haaland
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

I fodboldkredse var der forud for sæsonstart i Premier League skepsis om Erling Haaland mon kunne medtage sin vanvittige målstatistik fra østrigsk fodbold og Red Bull Salzburg samt den tyske Bundesliga og Borussia Dortmund.

Indtil videre har han bevist, at skeptikerne godt kan lægge al bekymring væk. Det 22-årige norske målmonster har nemlig taget den bedste engelske række – som af mange – bliver betegnet som den hårdeste, mest fysiske og mest konkurrencedygtige liga i hele verden med storm.

Således har Erling Haaland i de første syv kampe allerede nettet 11 gange, ligesom han allerede nu har slået adskillige rekorder. Blandt andet efter dagens kamp, hvor han nok engang kom på måltavlen og dermed blev den første spiller i Premier League-historien til at score i sine første fire udekampe i træk.

Herunder kan du se den italienske transferjournalist Fabrizio Romano, der opsummerer nordmandens statistik, som taler sit tydelige sprog og ikke behøver en nærmere uddybelse:

Erling Haaland kan efter lørdagens Manchester City-sejr, hvor man besejrede Wolverhampton med 0-3 på udebane, nu se frem til en ufrivillig pause fra Premier League, der efter denne runde går på landsholdspause.

Highlights: Wolves så rødt i City-sejr – vanvittige Haaland slog endnu en rekord!

Her kan han i stedet fokusere på det norske landshold, hvor Ståle Solbakken og co. møder Slovenien og Serbien i UEFA Nations League.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer