1 min læsningFodboldrådgiver i PSG om Neymar- og Mbappé-rygter: Fuldstændig falsk

Fodboldrådgiver i PSG Luis Campos er ude og afvise samtlige transferrygter vedrørende Neymar, samt at der skulle have været interne stridigheder mellem Mbappé og brasilianeren.

1 min læsning
Kylian Mbappe Neymar rygter PSG uvenner

PSG’s stjernespækkede trup er altid et af transfervinduets største omdrejningspunkter – og sommerens netop overståede transfervindue var ikke nogen undtagelse.

Der florerede et utal af rygter vedrørende en angiveligt utilfreds Neymar, og en ligeledes irriteret ledelse i PSG, der ønskede at skille sig af med den brasilianske stjerne.

Journalist spurgte PSG-træner om klimaforandringer: Mbappé knækker sammen af grin

Dem skyder fodboldrådgiver i PSG Luis Campos nu ned på stribe, da Neymar altid har hørt til i den franske hovedstadsklub.

– Neymar var aldrig tæt på at forlade PSG. Rygterne vedrørende Neymar var fuldstændig falske.

Parallelt svirrede der rygter om, at Kylian Mbappé ikke ønskede at have sin offensive brasilianske makker ved sin side i klubben.

– Derudover var der snak om, at Mbappé ville have Neymar solgt – det var også endnu en stor falsk nyhed, siger Luis Campos i et interview med RMC Sport.

Kigger man på Neymars statistik fra de første kampe i denne sæson, forstår man godt, hvorfor PSG aldrig havde i sinde at skille sig af med kantspilleren.

Stjerneoffensiven har scoret otte mål og lavet seks assists i de første syv Ligue 1-kampe.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer