1 min læsningLazio-stjerne fortvivlet efter FCM-afklapsning: Vi kom aldrig på banen

Lazio-angriberen Ciro Immobile tog bladet for munden efter det sensationelle nederlag til FC Midtjylland og indrømmer, at de tog for let på kampen.

1 min læsning
Ciro Immobile Lazio FC Midtjylland FCM nederlag 5-1

Torsdagens Europa League-opgør mod FC Midtjylland blev et vaske ægte mareridt for Lazio, der tog fra Heden med et 5-1 nederlag.

Efter kampen var det en selvsagt frustreret og skuffet Lazio- og Italien-stjerne, Ciro Immobile, der lagde sig fladt ned og indrømmede, at FCM overraskede dem.

FCM-træner efter nedsabling af Lazio: Dette sagde jeg til spillerne

– Jeg vil gerne undskylde over for vores fans, der er rejst hertil hele vejen fra Rom. I morgen vil vi se alle tingene igennem, og hvad der var årsagerne til dette resultat, siger Immobile til Sky Italia, og uddyber årsagen til kampens udfald.

Overraskelsen begyndte allerede i første halvleg, hvor FC Midtjylland gik til pause med en 2-0 føring. Kort inde i anden halvleg udbyggede danskerne føringen nok engang, inden Lazio reducerede og lignede et hold, der var på vej tilbage ind i kampen.

Sådan så stjerneangriberen dog ikke på kampen efterfølgende.

– Vi kom i bund og grund aldrig på banen. Vi undervurderede modstanderen, og det betalte vi for. Vi ville gå et skridt frem, men i stedet tog vi ti skridt tilbage.

Nederlaget var blot Lazios andet i den nuværende sæson, og hovedstadsklubben har ikke tabt så stort i en kamp, siden de led et sviende 4-0 nederlag til AC Milan i kvartfinalerne til Coppa Italia i sidste sæson.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer