Europæisk Fodbold

Neymar kårer sværeste modstander: Han er bedre end Van Dijk og Varane

I et interview med DAZN udpeger Neymar en række af de bedste forsvarsspillere, han har stået overfor - og en skiller sig ud som den bedste.

Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Neymar har løbet om hjørner med de fleste af verdens bedste forsvarsspillere i tidens løb.

Raphael Varane, Virgil van Dijk og Sergio Ramos er bare nogle af de store navne, brasilianeren har forsøgt at sætte på hælene gennem karrieren.

Og i et interview med DAZN løfter Neymar nu sløret for, hvilken forsvarsspiller, han selv synes, har været den største udfordring at stå overfor – og det er ingen af de tre førnævnte.

– Kyle Walker er den bedste, jeg har spillet imod. Fordi han er hurtig, stærk og intelligent, fortæller han ifølge bold.dk til DAZN.

Dog har Neymar også pæne ord om to af Walkers forsvarskollegaer fra Premier League.

– Det er svært at spille mod Van Dijk, for han er en meget stærk og klog forsvarsspiller. Han ved, hvornår det er det rette tidspunkt at tackle eller blokere.

– Jeg har spillet rigtig, rigtig mange gange imod Varane. Han er en god forsvarsspiller. Han er hurtig, klog og fantastisk til at positionere sig selv på banen, fortæller den teknisk snilde brasilianer.

Journalist spurgte PSG-træner om klimaforandringer: Mbappé knækker sammen af grin

Neymar får på ny mulighed for at snørre forsvarsspillere, når han og PSG onsdag møder Maccabi Haifa i Champions League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P