1 min læsningNy Brøndby-angriber: Derfor trak skiftet ud

Rygterne om at Ohi Omoijuanfo var på vej til Brøndby begyndte flere uger før skiftet blev realiseret - den nye Brøndby-angriber forklarer nu hvorfor.

1 min læsning
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ohi Omoijuanfo fik lidt af en drømmedebut i Brøndby-trøjen søndag.

Da kampen blev fløjtet af, stod han således noteret for et mål og bidrog dermed kraftigt til de tre point på kontoen efter 2-0-sejren over AC Horsens.

De første meldinger om, at den norsk-nigerianske angriber skulle til Brøndby, kørte i flere uger henover sommeren. Alligevel blev handlen først gennemført nær transfervinduets lukning.

Den nye Brøndby-angriber forklarer nu, hvorfor det trak ud med skiftet.

– Det tog lidt tid, fordi ham træneren, som var i Røde Stjerne, ikke ville have mig. Og så kom der pludselig en ny træner, samtidig med at vi røg ud af Champions League, og så var den økonomiske situation i Røde Stjerne ikke helt så god, som den kunne være.

– Så havde de pludselig ikke penge til at hente en ny angriber alligevel, og så var der pludselig snak om, at jeg skulle blive. Men i mit hoved var jeg allerede i Brøndby, siger Ohi Omoijuanfo i et interview med Viaplay.

Udover de ændrede omstændigheder i Røde Stjerne, kom der pludseligt også et større bud på Ohi Omoijuanfo fra en anden klub. Det har Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, tidligere udtalt, og du kan læse mere om det her.

Med søndagens sejr kravler Brøndby IF op på niendepladsen i Superligaen, hvor næst opgave lyder på en hjemmekamp mod superligaens aktuelle tophold, Randers FC.

Her kommer Ohi Omoijuanfo på en svær opgave, da kronjyderne indtil videre blot har indkasseret fire mål i sæsonens første otte kampe.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer