2 min læsningKent Nielsen før brag mod FCK: Han er jo et monster!

Kent Nielsen har taktikken klar, når han fredag aften skal forsøge at stikke en kæp i hjulet på F.C. København, som han har en fremragende statisik imod.

2 min læsning
Kent Nielsen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fredag aften bliver der fløjtet op til lidt af et opgør i Parken, når F.C. København og Silkeborg IF tørner sammen i en kamp, der kan blive Andreas Cornelius’ comeback i Superligaen.

Selvom Kent Nielsen har stor respekt for fredagens modstander, så har han statistikken med sig. Således har Silkeborg i de seneste fem kampe blot tabt en enkel gang til de forsvarende danmarksmestre, mens man også har vundet en enkel og delt i resten af kampene.

– Vi vil gøre os selv en bjørnetjeneste, hvis vi forsøger at forsvare kampen hjem, indleder Kent Nielsen til campo.dk og fortsætter:

– I de seneste fem kampe har F.C. København kun slået os én gang. De gange, hvor vi har kunne drille dem og gjort det svært for dem, har vi haft både dygtighed og held, men rigtig meget kvalitet.

– Det vigtigste er, at vi skal være gode på bolden. Rent fysisk kan vi ikke matche dem. Derfor skal kampen meget gerne forme sig på vores præmisser.

Silkeborg-træneren forholder sig også til det faktum, at F.C. København muligvis stiller med den hjemvendte landsholdsangriber Andreas Cornelius fra start.

– Vi har talt meget om det i dag (torsdag, red.). Der er stor forskel på Pep Biel og Andreas Cornelius, da de er to vidt forskellige typer og derfor ting at forholde sig til.

– Det er indiskutabelt, at man med Biel skulle overbefolke den centrale midtbane, mens man med al ære og respekt for Andreas Cornelius, så står han for noget helt andet. Han er et monster inde i straffesparksfeltet.

Kent Nielsen om Helenius-transfer: Ingen har villet betale markedsprisen

Kampen mellem F.C. København og Silkeborg IF begynder fredag aften klokken 19:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer