3F Superligaen

Jess Thorup gør klar til Silkeborg: Alle på og omkring holdet har et ansvar

Jess Thorup forventer et helt andet udtryk i fredagens brag mod Silkeborg på hjemmebane, end man senest så mod FC Nordsjælland.

Jess Thorup
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fredag aften kan F.C. København give comeback til Andreas Cornelius, mens også Christian Sørensen kan få sin debut i Parken, når Silkeborg IF kommer på besøg.

Op til kampstart har Jess Thorup særligt fokus på én ting, når hans hold skal forsøge at komme tilbage på sejrssporet efter det seneste 3-1 nederlag til FC Nordsjælland:

– Jeg forventer ubetinget at se et helt andet udtryk fra vores side. Det har alle på og omkring holdet et ansvar for sker, indleder Thorup på klubbens hjemmeside og fortsætter:

Kent Nielsen før brag mod FCK: Han er jo et monster!

– Jeg vil se et hold, der kommer med ny energi og tager styringen på kampen fra start til slut. Det kræver, at alle bringer intensitet og koncentration ind i alle aspekter af kampen. Og det er uanset om vi eller Silkeborg har bolden, for det vil de uundgåeligt have i dele af kampen.

– Alle kan se, at vi har været for svingende i vores præstationer i Superligaen. Det må og skal vi have rettet op på, og der er kun et sted at starte, og det er med en stærk præstation i aften.

I interviewet sætter han også ord på sine to nyerhvervelser i form af Andreas Cornelius, som er hentet hjem fra Trabzonspor samt Christian Sørensen, som er købt hos superligakonkurrenterne Viborg FF.

– Det er to voksne spillere, der kommer med masser af kvalitet og erfaring og som helt sikkert vil hjælpe os – både på kort og langt sigt. Det kan være allerede fra start i aften eller i løbet af kampen, hvor de kan komme ind og bidrage.

– Det er klart en styrkelse af vores trup, for de passer rigtigt godt til vores ønske om at spille dominerende og intensiv fodbold. De har også nogle spidskompetencer, som er anderledes end dem, vi havde i forvejen, slutter Jess Thorup, der efter kampen fredag kan begynde at se frem mod Champions League-braget tirsdag, hvor F.C. København tager hul på gruppespillet og møder Borussia Dortmund på udebane.

Hvid og Korotayev med BIG 9-forudsigelser: Får Champions League betydning på denne kupon?

Kampen mellem F.C. København og Silkeborg IF begynder fredag aften klokken 19:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P