2 min læsningOfficielt: SønderjyskE henter dansker i Brentford

SønderjyskE oplyser torsdag i en pressemeddelse, at man har sikret sig en dansk midtstopper i Brentford.

2 min læsning
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

SønderjyskE bekræfter torsdag, at man har hentet Luka Racic i Brentford.

Den 23-årige midtstopper er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2023.

Luka Racic skiftede i 2018 fra F.C. Københavns ungdomsafdeling til Brentford, hvor han til at begynde med tørnede ud for klubbens B-hold. Sidenhen blev han rykket op på Brentfords førstehold.

I sin tid i Brentford har Luka Racic også været udlejet til Northampton Town, og senest tørnede han ud for HB Køge i NordicBet Ligaen.

Den 23-årige midtstopper står desuden noteret for 29 ungdomslandskampe på de danske U-landshold.

– Vi får i Luka Racic en meget talentfuld spiller, som allerede har prøvet en del i sin karriere. Han er blevet skolet godt i FC København og har udviklet sig yderligere i engelsk fodbold.

– I foråret spillede han fast for HB Køge, så han kender NordicBet Ligaen og de udfordringer, der venter, og han vil med det samme blive en integreret del af truppen. Vi er glade for, at han nu er SønderjyskE-spiller, og vi glæder os til at se ham i aktion på Sydbank Park, siger Esben Hansen.

Officielt: Faghir vender hjem til Danmark

SønderjyskE har derudover tidligere torsdag oplyst, at man er nået til enighed med Kristófer Kristinsson om at ophæve kontrakten, så den 23-årige islænding kan jagte flere spilleminutter andetsteds.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer