1 min læsningOfficielt: Faghir vender hjem til Danmark

Wahid Faghir er netop blevet præsenteret som ny spiller i FC Nordsjælland. Den 19-årige er lejet for resten af sæsonen.

1 min læsning
Foto: fcn.dk

Wahid Faghir er ny mand hos Superligaens førerhold.

FC Nordsjælland har lejet den danske Stuttgart-angriber for resten af sæsonen. Farum-klubben har desuden sikret sig en købsoption. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Sportschefen i FCN, Jan Laursen, er begejstret for at tilknytte den unge Bundesliga-dansker.

– Vi er meget glade for at kunne byde Wahid velkommen til FC Nordsjælland. Vi kender Wahid indgående efter at have fulgt hans udvikling igennem årene, og vi ved, at vi får en meget ambitiøs og talentfuld spiller, siger FCN-sportschef Jan Laursen og fortsætter:

Officielt: FC Nordsjælland henter angriber i AC Milan

– Han er en klassisk 9’er-type, som kan give os flere facetter i offensiven og dermed styrke konkurrencen og kvaliteten yderligere. Derudover får vi en ung spiller, som alligevel har en masse erfaring dels fra Superligaen, hvor han debuterede som 17-årig, dels fra Bundesligaen og VfB Stuttgart og ikke mindst fra de danske U-landshold, siger Jan Laursen.

Faghir skiftede sidste sommer fra Vejle til Stuttgart, hvor han fik en godkendt opstart, inden en skade spolerede tiden i Tyskland.

I foråret har den 19-årige dansker udelukkende tørnet ud for Stuttgarts andethold, der spiller i den fjerdebedste tyske række.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer