3F Superligaen

Medie: FCK kan få meget mere end 45 millioner kroner for Pep Biel

F.C. København er angiveligt blot et mulehår fra at have solgt Pep Biel til Olympiakos, men de danske mestre kan ifølge et græsk medie se frem til at indkassere meget mere, end hvad de første meldinger gik på.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

45 millioner kroner.

Det var beløbet, der tirsdag dukkede op, da B.T. meldte om F.C. Københavns formentlig nært forestående salg af Pep Biel til græske Olympiakos.

Nu skriver det græske medie Newslt, at selvom 45 millioner kroner er beløbet fra Olympiakos til FCK nu og her, så kan prisen stige betydeligt.

Således forlyder det, at hvis forskellige bonusser opfyldes, kan prisen stige med hele 30 millioner kroner, så den samlede pris altså hedder 75 millioner kroner.

Pep Biel har i løbet af sine tre år i F.C. København scoret 32 mål og leveret 28 assists i 128 kampe.

I denne sæson er det blevet til seks mål og tre assist i syv kampe i Superligaen for den 25-årige spanier.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P