3F Superligaen

Christian Sørensen: Stort at stå med den her trøje på!

Christian Sørensen sætter ord på sit skifte fra Viborg FF til de forsvarende mestre fra F.C. København.

Christian Sørensen
Foto: Samy Khabthani, FCK.DK

En af de største transfers denne onsdag er sket i F.C. København, der onsdag aften kunne præsentere Christian Sørensen fra Viborg FF.

Nu sætter løvernes nye venstreback ord på et skifte, som han selv kalder for ‘en drøm, som er gået i opfyldelse’.

Det fortæller han i et interview med FCK TV.

– Det er en drøm, som er gået i opfyldelse, og som jeg ikke troede var mulig. Det er en stor dag for mig og ikke mindst min familie, så jeg er meget stolt.

Den nye FCK’er, der tidligere har spillet i klubber som Silkeborg IF, OB og FC Fredericia, sætter også ord på, hvordan den seneste periode med et åbent transfervindue og massiv interesse har været:

– Det startede lidt roligt, men så blev det hektisk. Men det har været sjovt at prøve, og jeg er glad for den måde, det er endt på.

– Det har været lidt dramatisk, men alt i alt har det været en rigtig stor oplevelse, og jeg er virkelig glad for at jeg kan stå her med den her trøje på.

Du kan se hele interviewet på F.C. Københavns hjemmeside.

Viborg-sportschef om Christian Sørensen: Det er han ikke interesseret i

Christian Sørensen har fået trøjenummer seks i F.C. København og kan debutere allerede fredag aften, når FCK tager imod Silkeborg IF i Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P