3F Superligaen

Medie: FCK vil hente Superliga-profil for næsen af Brøndby – så meget byder klubberne

Ærkerivalerne F.C. København og Brøndby IF har begge udset sig Christian Sørensen i Viborg FF.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Brøndby eller F.C. København?

Det er tilsyneladende det valg, som Christian Sørensen og Viborg lige nu står overfor.

Brøndby har længe været meldt interesseret i venstrebacken, men ifølge bold.dk får de nu skarp konkurrence om Christian Sørensens underskrift fra F.C. København.

Christian Sørensen befinder sig derfor i noget af et dilemma. Skal han gå efter spilletid eller pengene?

I Brøndby er udsigten til spilletid formentlig størst, især set i lyset af, at Blas Riveros fortsat er skadet i minimum et par måneder.

F.C. København har dog formentlig større økonomiske muskler at spille med i forhold til lønforhandlingerne, og hvor der også er mulighed for europæisk fodbold på den allerhøjeste hylde.

Dansk medie afslører: FCK henter Cornelius i rekordhandel

For at dilemmaet skal blive en realitet, kræver det dog, at Viborg accepterer bud fra de to ærkerivaler.

Ekstra Bladet har tidligere meldt, at Viborg har afvist et bud på 3,5 millioner kroner fra Brøndby på Christian Sørensen. Tirsdag skriver Ekstra Bladet så, at F.C. København har budt fire millioner kroner.

Christian Sørensen har to år tilbage af sin nuværende kontrakt med Viborg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P