2 min læsningSkader får Brøndby IF til at hjemkalde to spillere fra lejeophold før tid

Brøndby IF og Carsten V. Jensen har kaldt to spillere tilbage fra lejeophold før tid.

2 min læsning
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har hentet Jens Martin Gammelby og Jonathan Ægidius tilbage fra lejeophold før tid.

Det bekræfter Brøndby IF på sin hjemmeside, hvor fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, forklarer bevæggrundene bag handlingen.

– Vores trup har været ramt af nogle skader i starten af denne sæson og for at dække af på disse positioner, har vi efter dialog med Jonathan og Jens Martin valgt at kalde dem tilbage fra deres lejemål i hhv. HIK og polske Miedź Legnica, siger Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

– For Jonathans vedkommende, så sidder Mads Hermansen ude med sin skade frem til starten af oktober, og selvom Thomas Mikkelsen gør det fremragende, så vil Jonathan være en fin back up og bidrage til et dagligt højt træningsniveau. Her kender Jonathan træningsmiljøet og spillertruppen indgående, så derfor hiver vi ham hjem.

– Lidt det samme gør sig gældende for Jens Martin, da Blas Riveros sidder ude med skade de næste uger, ligesom Jens Martin ligeledes vil kunne supplere på højresiden, så vi også her vil være dækket bedre af. Begge spillere har i vores dialog været meget indstillet på at komme tilbage til Brøndby IF og bidrage, så vi ser frem til at de i denne uge påbegynder træning med resten af truppen.

Medie: Brøndby-bud blev accepteret – Silkeborg-stjerne afviste skifte

Jens Martin Gammelby lejeaftale var oprindeligt frem til det nye år, mens Jonathan Ægidius’ aftale med Hellerup IK var for hele sæsonen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer