1 min læsningPL-oprykker blandt de mest indkøbsivrige i Europa

Oprykkerne fra Nottingham Forest har i den grad haft spenderbukserne på i dette transfervindue, hvor 17 nye spillere er ankommet.

1 min læsning
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Traditionen tro har Premier Leagues oprykkere brugt mange penge i dette transfervindue.

Alligevel var det nok de færreste, der regnede med 17 nye spillertilgange.

Ikke desto mindre er det tilfældet hos Premier League-oprykkerne fra Nottingham Forest, der har brugt intet mindre end 134 millioner pund – svarende til knap 1,2 milliarder kroner.

Et svimlende beløb, som er mere end Everton, Aston Villa, Leicester og Brighton har brugt tilsammen på spillere i samme periode.

Det er kun FC Barcelona og Chelsea, der har brugt flere penge end Nottingham Forest i dette transfervindue.

Oprykkerne har fået en udmærket start på Premier League med fire point i de første tre opgør.

Highlights: Liverpool tangerer Premier League-rekord i ydmygelse af Bournemouth

Nottingham Forest spiller søndag eftermiddag, når Tottenham gæster City Ground klokken 17:30. Kampen kan følges direkte på See og Viaplay.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer