Champions League

Lydinferno skræmmer ikke FCK-profil

F.C. København frygter ikke heksekedel i Trabzon, selvom de tyrkiske fans er kendt for et højt lydniveau.

FCKs David Khocholava og Trabzonspors Andreas Cornelius i aktion i Champions League playoff kampen i Parken i København, tirsdag den 16. august 2022. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Når FCK-spillerne løber på banen onsdag mod Trabzonspor, bliver det formentlig i noget af en lydkulisse, men det skræmmer ikke FCK-truppen.

– Det irriterer os ikke. Vi kan godt håndtere udebanefans, så vi er vant til det, siger Davit Khocholava til Viaplay.

Den georgiske forsvarsspiller er tilbage i FCK-truppen efter en kort skadesperiode, der gjorde, at han sad ude i københavnernes seneste kamp i Superligaen.

Indtil nu har Jess Thorup ikke meldt noget definitivt ud om Khocholava, men georgieren selv er klar i spyttet.

– De seneste to dage har jeg været 100 procent klar, og forhåbentlig kan jeg hjælpe holdet, siger forsvarsprofilen og fortsætter.

FCK er rejst til Tyrkiet med stærk trup: Kun én spiller mangler

– Champions League er den største turnering på klubniveau, så at kvalificere sig til gruppespillet med FCK vil være fantastisk. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at opnå det mål og vinde kampen i morgen, siger midtstopperen.

Den afgørende kamp om kvalifikation til årets Champions League spilles klokken 21.00 onsdag og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P