LaLiga

Lewandowski dobbelt målscorer i Barcas første sejr i sæsonen

Robert Lewandowski blev dobbelt målscorer, da FC Barcelona kom tilbage på sejrssporet mod Real Sociedad.

Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix

Det tog Robert Lewandowski 45 sekunder.

Så havde han scoret FC Barcelonas første mål i indeværende sæson, da catalanerne på udebane mødte Real Sociedad i LaLigas anden runde.

Og det var tiltrængt. For efter klubbens skuffende nullert i sæsonåbneren mod Rayo Vallecano, havde Barcelona, med danske Andreas Christensen i startelleveren, brug for at markere sig og komme på tavlen søndag aften.

Og som nævnt skulle det kun tage Lewandowski 45 sekunder at finde netmaskerne første gang.

Men der skulle kun gå fem minutter, før hans svenske angrebskollega, Alexander Isak, med lidt held fik udlignet for det blå-hvide hjemmehold. En stilling, der holdte gennem en ellers hæsblæsende første halvleg.

Men i anden halvleg skruede Barcelona, især med indskiftningen af Ansu Fati, tempoet op. Og med to mål indenfor to minutter af henholdsvis Ousmane Dembele og Lewandowskis anden scoring, så det pludselig nærmest umuligt ud for Sociedad.

Rekordhurtigt Mbappé-mål: PSG storsejrer i Lille

Begge mål blev i øvrigt assisteret af unge Ansu Fati, som også kronede værket med scoringen til kampens slutresultat 1-4.

Med sejren lander FC Barcelona på en øjeblikkelig femteplads i LaLiga med fire point og får mulighed for at fordoble sejrsstimen næste weekend, hvor Real Valladolid søndag gæster Camp Nou.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P