VM 2022

2 min læsningKasper Hjulmand om kritisable VM-forberedelser: Vi har italesat det!

Kasper Hjulmand sætter nok engang fokus på, at man til VM-slutrunden i Qatar ikke har andet end fem dage til at forberede sig til den første kamp i gruppespillet.

2 min læsning
Landstræner Kasper Hjulmand på besøg til Silkeborg IF træning med Kent Nielsen
Kasper Hjulmand var på besøg i Silkeborg den 9. august, hvor han blandt andet fik sig en snak med Kent Nielsen. Foto: Allan Hvid/campo.dk

Det danske herrelandshold har ikke været i kamp siden den 13. juni, hvor man besejrede Østrig hjemme i Parken med 2-0 i Nations League.

Her mangler man fortsat to kampe, som står mod henholdvis Kroatien på udebane og Frankrig hjemme i Parken, inden VM-slutrunden i Qatar begynder den 20. november med åbningskampen mellem Qatar og Ecuador.

Som en del af forberedelsen til årets største fodboldbegivenhed, rejser Kasper Hjulmand i øjeblikket rundt til sine landsholdsspillere for at forberede dem fysisk til den korte opstart, som Kasper Hjulmand og resten af trænerstaben har mellem den første landsholdssamling og den første VM-kamp, som Danmark spiller den 22. november:

– I år er forberedelsen til VM ikke med en forberedelsestid, som man plejer at se til et VM. Normalt har man tre til fire uger til at forberede holdet til en slutrunde. Vi har kun fem dage denne gang, indleder landstræneren til campo.dk og fortsætter:

– Det vil sige, at alt fysisk arbejde for spillerne og alt fysisk forberedelse til VM foregår hos spillerne selv. Det har vi italesat i et år nu, og det har vi taget hul på nu.

– Vi snakker med spillerne og fortæller dem: Hver dag, når de vågner op… Ja, de er i en klub, men de må gerne have den der drøm om, at vi med Danmark skal lave noget stort.

– Vi kan som trænerteam intet gøre ved dem, når vi møder op til november rent fysisk. Vi kan kun sætte holdet til at spille. Der ligger der et ansvar hos dem selv, at de skal gøre noget ekstra hver dag. Sådan så, at når vi mødes til november, så er de – og vi – så klar, som vi overhovedet kan være til at præstere.

– Der ligger et stort arbejde hos os ved at tage ud og snakke med spillerne, hjælpe dem til at blive klar fysisk og til at stå skarpt. Hvis de af en eller anden årsag havner udenfor holdet, hvordan kan vi så hjælpe dem med at holde sig kørende? Det er det, forberedelsen går ud på.

Hjulmand begejstret for SIF: Der er spillere her, der har taget store nok skridt til, at jeg også kigger på dem

Danmark spiller sin første kamp ved VM-slutrunden tirsdag den 22. november, når man møder Tunesien klokken 14:00 dansk tid.

Herefter venter Frankrig lørdag den 26. november klokken 17:00, mens Danmarks sidste kamp i gruppespillet står mod Australien onsdag den 30. november klokken 16:00.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer