Champions League

Highlights: F.C. København trak en smal sejr i land efter hæderlig indsats

F.C. København spillede tirsdag mod Trabzonspor i første opgør af to om, at kvalificere sig til verdens fornemmeste klubturnering, Champions League.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften skulle F.C. København forsøge at spille sig til et godt udgangspunkt hjemme i Parken, da de mødte tyrkiske Trabzonspor i det første opgør af to i Champions League-kvalifikationen.

Det fik de skabt, da de med en 2-1 sejr nu står med en ganske fint udgangspunkt inden returopgøret i Tyrkiet om otte dage.

Københavnerne startede kampen glimrende, da de efter blot ni minutters spil bragte sig foran, på et mål af svenske Victor Claesson efter oplæg af Rasmus Falk.

Efter Løverne bragte sig foran, var der relativt meget stilstand i kampen, indtil Hakon Haraldsson fik en stor chance, for at øge føringen.

Et flot angreb endte med et skarpt indlæg fra Victor Kristiansen, som fandt Haraldsson på bagerste stolpe. Desværre sparkede islændingen bolden i sidenettet.

Derved blev føringen 1-0 ved pausen.

Kryptisk FCK-boss om potentielle CL-millioner: Har en idé til, hvad de skal bruges til

Efter blot tre minutter af anden halvleg, fik FCK hjørnespark, hvor bolden blev snittet videre til Lukas Lerager, som sparkede den op i nettaget og gjorde det dermed til 2-0.

Kort efter københavnernes mål til 2-0, fik Trabzonspor en stor chance, som Abdulkadir Omur dog headede over mål fra klods hold.

Efter den chance, fik tyrkerne bedre fat, dog uden at skabe særlig mange chancer. Men så slog de til.

Omkring ti minutter før tid fik Trabzonspor det mål de søgte.

De pressede på og det udmøntede sig i et mål, da Anastasios Bakasetas tog chancen fra distancen og via en afretning, gik den i mål.

Efter reduceringen pressede Trabzonspor på, men flere mål blev det ikke til. FCK tager dermed til Tyrkiet med en flot 2-1 sejr. Om det er nok til at gå videre vil vise sig om otte dage.

F.C. København 1-0 Trabzonspor (Victor Claesson, 9′)

F.C. København 2-0 Trabzonspor (Lukas Lerager, 49′)

F.C. København 2-1 Trabzonsport (Anastasios Bakasetas, 79′)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P