2 min læsningThomas Frank vil ikke høre tale om Second Season Syndrome: Glæder mig til endnu en brydekamp

Thomas Frank har respekt for Premier League, men tror ikke på narrativet om, at sæson to er sværere som oprykkerhold.

2 min læsning
Thomas Frank
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Premier League blev i forrige weekend atter skudt i gang, og dermed tog Brentford og Thomas Frank hul på deres anden sæson i den bedste engelske række.

I engelsk fodbold taler man ofte om ‘Second Season Syndrome’, som omhandler hele diskussionen om det er sværere for oprykkerhold at klare frisag og overleve i sin anden sæson.

Det er dog en præmis, som den danske Premier League-manager ikke har det store tilovers for. Det fortalte han i et videointerview med den danske presse, som blev afholdt direkte fra Brentfords træningsanlæg i midtugen.

– Det her er jo verdens bedste liga, og jeg har været så priviligeret at få et af de 20 sæder, indleder Thomas Frank og fortsætter:

– Det er fantastisk, at få lov til at danse så godt, som vi gjorde en sommer. Kunsten er bare at kunne gøre det gentagende gange. Det har jeg en stor tro på.

– Jeg tror ikke på narrativet Second Season Syndrome på nogen måde. Jeg kigger på de underlæggende stats, kigger på vores egen analyse, kigger på det, jeg ser, når jeg ser vores kampe igennem og modstanderne. Vi er et godt sted.

– Er der en risiko for at rykke ned? Yes. Er der en chance for at vi kan ende i top ti igen? Yes. Det er de små ting, der afgør det. Lidt held og uheld – specielt på skader for eksempel – så jeg glæder mig til at tage endnu en brydekamp med Premier League i år, lyder det fra Thomas Frank, der lørdag aften tager imod Erik ten Hag, Christian Eriksen og Cristiano Ronaldo hjemme på Brentford Community Stadium i London.

Thomas Frank håber på flot Eriksen-velkomst fra Brentfords fans

Kampen mellem Brentford og Manchester United sættes i gang klokken 18:30 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

En kamp, hvor Mikkel Damsgaard potentielt set kan få sin debut i Brentford-trøjen efter sit midtugeskifte fra italienske Sampdoria.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer