1 min læsningAaB-profil i dialog med egne fans: Det gør lige så ondt på os

Efter endnu et skuffende resultat, måtte AaB-spillerne lægge ører til højlydte frustrationer fra de medrejsende fans.

1 min læsning
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det blev til endnu en skuffelse for Lars Friis’ AaB, som i går gæstede JYSK Park i Silkeborg og måtte rejse tomhændet derfra efter et nederlag på 3-1 og en meget skuffende præstation.

Dermed fortsætter den elendige stime for nordjyderne, som kun har erhvervet sig et enkelt point i sæsonens første fire runder, og de er dermed at finde på Superligaens 11. plads.

Og de medrejsende AaB-tilhængere var bestemt heller ikke tilfredse med, hvad de havde været vidne til og ytrede højlydt deres frustrationer efter kampens slutfløjt. Trods det tilbragte AaB’s Lucas Andersen ekstra lang tid foran klubbens fans og var tilmed i dialog med nogle af dem.

– Det gør lige så ondt på os, som det gør på fansene. Vi er mange spillere, der har haft hele vores liv i klubben. De efterlyser, at vi kæmper for klubben. Det er utroligt emotionelt lige nu, og det gør ondt på alle, fortæller Lucas Andersen til Ekstra Bladet og fortsætter.

Highlights: AaB udklasseret af storspillende Silkeborg

– Det var vigtigt for mig, at det blev kommunikeret til fansene gennem capo’en med megafonen, fortæller Lucas Andersen til Ekstra Bladet.

Med mandagens nederlag har AaB ikke vundet i 12 kampe i streg og er altså at finde på ligaens næstsidsteplads. Næste opgave for nordjyderne venter på søndag, hvor de tager i mod FC Nordsjælland på eget græs.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer