LaLiga

Barca-stjerner ydmyger i sidste generalprøve: Se alle målene her

FC Barcelona spillede søndag aften sin sidste testkamp, inden sæsonen bliver skudt i gang næste weekend. Hele 6-0 vandt catalanerne i generalprøven over Club Universidad Nacional.

Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

FC Barcelona spillede søndag aften sin sidste testkamp inden sæsonstart, da mexicanske Club Universidad Nacional gæstede Camp Nou.

Og her viste FC Barcelona ingen nåde, da Xavi startede med sit tungeste skyts i den sidste generalprøve.

Allerede efter tre minutter bragte Robert Lewandowski værterne i front med en fin scoring, hvor han først afdribler målmanden. Oplægget stod 19-årige Pedri for.

Blot to minutter senere var rollerne byttet om, og Robert Lewandowski fandt Pedri, som let kunne passere målmanden.

Efter kun ti minutter ville også Ousmane Dembélé være med i målfesten, da han gjorde det til 3-0.

19 minutter inde i kampen udbyggede Pedri føringen med sit andet mål. Nok en gang havde Robert Lewandowski næstsidste fod på scoringen.

Efter pausen skiftede Xavi hele syv spillere, hvor blandt andre Ansu Fati og Frenkie de Jong kom på banen.

Fem minutter senere kunne de se deres holdkammerat Pierre-Emerick Aubameyang udbygge føringen til 5-0.

Vildt rygte: Barca tilbyder tre stjerner til Premier League-giganter

Udskældte Frenkie de Jong kunne efter 84 lukket ballet med sin scoring til 6-0.

Hverken Andreas Christensen eller Martin Braithwaite kom på banen. Faktisk var sidstnævnte slet ikke i truppen til opgøret, som FC Barcelona vandt overbevisende med tenniscifrene 6-0.

Du kan se alle kampens scoringer herunder.

FC Barcelona 1-0 Club Universidad Nacional (Robert Lewandowski, 3′):

FC Barcelona 2-0 Club Universidad Nacional (Pedri, 5′):

FC Barcelona 3-0 Club Universidad Nacional (Dembélé, 10′):

FC Barcelona 4-0 Club Universidad Nacional (Pedri, 19′):

FC Barcelona 5-0 Club Universidad Nacional (Aubameyang, 49′):

FC Barcelona 6-0 Club Universidad Nacional (de Jong, 84′):

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P