VM 2022

2 min læsningViborg sælger profil til tysk klub – i 3. Bundesliga!

En af Viborg store profiler, Tobias Bech, er solgt til FC Ingolstadt i 3. Bundesliga.

2 min læsning
Tobias Bech er solgt til FC Ingolstadt
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Viborg har solgt en af sine store profiler.

Tobias Bech er handlet af til tyske FC Ingolstadt 04 et halvt år før kontraktudløb i Domkirkebyen.

Den målfarlige VFF’er har skrevet under på en treårig aftale med klubben, der spiller i 3. Bundesliga.

– Der har været mange tanker og overvejelser, men jeg føler, at jeg er kommet til et tidspunkt, hvor der skal ske noget nyt og jeg skal prøve mig af i et andet miljø. Både som fodboldspiller, men også som menneske vil jeg gerne prøve at opleve en anden kultur, og jeg synes, at tidspunktet er rigtigt nu, selvom det er underligt at sige farvel, lyder det fra Tobias Bech.

Highlights: Viborg nærmer sig West Ham-opgør med sikker sejr

Dermed siger Tobias Bech farvel til klubben, som han har spillet i siden barndommen, og det er endda umiddelbart før der formentlig venter holdet et dobbeltopgør mod selveste West Ham.

Trangen til at prøve noget nyt har simpelthen været for stor.

– Det er med blandede følelser, at vi skal sige farvel til Tobias. Der er ingen tvivl om, at vi har været enormt glade for ham, og det var vores klare førsteprioritet at forsøge at forlænge aftalen. Da det ikke viste sig at være muligt, så handlede det om at hjælpe ham med at få opfyldt drømmen om et skifte til udlandet. Det har været et stort ønske fra Tobias at komme ud, og vi er glade på hans vegne over, at det nu er en realitet, lyder det fra sportschef Jesper Fredberg.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer