3F Superligaen

Fra nedrykningstruet til førstepladsen: FCN-chef har opskriften

Flemming Pedersen og FC Nordsjælland har indtaget førstepladsen i Superligaen efter de første tre spillerunder.

Flemming Pedersen FC Nordsjælland Superligaen nummer 1 placering tabellen
FC Nordsjællands Cheftræner Flemming Pedersen under Superligakampen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland i Brøndby søndag den 24. juli 2022.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

FC Nordsjælland er som vendt på tallerken – i hvert fald hvis man kigger på tabellen i Superligaen.

I slutningen af den foregående sæson kæmpede man om overlevelse i Superligaen, indtil man i de sidste runder fik de nødvendige point for at blive i landets bedste række.

FCM-chef før Benfica: Ved hvor vi kan ramme dem

I år ser tabelplaceringen helt anderledes for Nordsjælland, hvor man med ni point efter tre runder noget overraskende ligger i front, senest med en 2-1 sejr mandag over oprykkerne fra Lyngby.

Det glæder selvsagt cheftræner Flemming Pedersen at have fået en fortrinlig start, og opskriften har såmænd været såre simpel.

– Vi kører videre på det fine forår, vi havde. Det, vi lykkes bedre med nu, er, at vi scorer på flere af de muligheder, som vi tilspiller os – det er den helt store forskel. Nu er det 12 Superliga-kampe i træk uden nederlag, så endnu en positiv historieskrivning i klubben, siger Flemming Pedersen til FC Nordsjællands hjemmeside.

Sidste år havde FC Nordsjælland den yngste gennemsnitsalder i Superligaen på 20 år og 284 dage, og selvom spillerne er et år ældre, besidder de samme vilje som i slutningen af sidste sæson.

– Vi har den samme ånd og energi, og det er også en stor del af udviklingen, som har bragt os hertil. Så det er endnu et godt bevis på, hvor vigtigt det er at være tålmodig og holde fast i principperne, når man arbejder med unge mennesker, siger cheftræneren.

FC Nordsjællands næste kamp er imod Viborg lørdag den 6. august.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P