3F Superligaen

Overraskede FCM-profiler om trænerfyringen: Det kom som et chok for mange

Fyringen af Bo Henriksen overraskede FC Midtjylland-stjernerne, Erik Sviatchenko og Anders Dreyer.

FC Midtjylland Anders Dreyer Bo henriksen fyring Erik Sviatchenko
FC Midtjyllands cheftræner Bo Henriksen protesterer, da Erik Sviatchenko bliver fældet af Celtic's Ismaila Soro i Champions League kvalifikationkampen mellem FC Midtjylland og Celtic FC på MCH Arena i Herning, onsdag den 28. juli 2021. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Bo Henriksen måtte tidligere på ugen erkende, at hans fremtid ikke ligger i FC Midtjylland.

Efter europæisk avancement torsdag offentliggjorde midtjyderne nemlig, at man ophæver samarbejdet med den karismatiske træner, der sidste år sikrede FCM en sølvmedalje i Superligaen og trofæet i Pokalturneringen.

Beslutningen ærgrede Bo Henriksen selv, men hos truppen kom meldingen som et chok.

– Det er jo sådan, det er i fodboldverdenen. Vi ved, at sådan noget kan ske fra dag til dag, og det kom da lidt som et chok for mange af os, men sådan er fodbold, fortæller Anders Dreyer til TV3 Sport.

Klubbens anfører Erik Sviatchenko deler Dreyers afklarethed, men forsvarsprofilen føler samtidig med Bo Henriksen.

– Det er selvfølgelig en ærgrelse. Man føler jo enormt meget med Bo i forhold til, at man selvfølgelig havde håbet på, at man sammen kunne skabe rigtig mange fede oplevelser, og det har vi gjort langt hen ad vejen. På den anden side har ledelsen valgt at gå i en anden retning. Vi er opstillingsparate, og det må vi bare være i en verden, som er så uforudsigelig.

Kendte Bo Henriksen til sin fyring allerede inden avancementet i Europa? – Ja siger ekspert

– Jeg har ikke set den komme. Jeg synes egentlig vores præstationer har været fine, men på den anden side – hvis vi manglede noget, så var vi de første til at sige, at vi skulle gøre vores bedste og det vil vi selvfølgelig blive ved med. Men jeg føler med Bo. Vi holder af ham, lyder det fra Erik Sviatchenko.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P