1 min læsningOfficielt: Everton henter portugiser tilbage til Premier League

Everton henter portugisiske Rúben Vinagre tilbage til Premier League, hvor han tidligere har tørnet ud for Wolves.

1 min læsning
Ruben Vinagre Everton Sporting
Foto: Everton FC

Everton har onsdag præsenteret sin anden nytilføjelse til Frank Lampards trup denne sommer.

Efter de tidligere på sommeren hentede James Tarkowski til den blå del af Liverpool, har klubben onsdag præsenteret den portugisiske Rúben Vinagre på en étårig lejeaftale.

– Det er en drøm, der går i opfyldelse at skifte til en stor klub som Everton. Muligheden for at arbejde sammen med gode spillere og en god manager i Frank Lampark gør det spændende for mig, lyder det fra Vinagre.

Den 23-årige portugiser kommer til Everton fra Lissabon-klubben Sporting, hvor han har spillet siden sidste sommer.

Dengang hentede Sporting ham på en lejeaftale i Wolves – en aftale de denne sommer har gjort permanent. Nu udlejes han så tilbage til Premier League.

Trods sin unge alder har Vinagre ikke færre end syv klubber på sit cv. I Wolverhampton nåede han i alt 70 kampe, hvoraf de 35 kom i Premier League.

Timeline

Notifications

Notifikationer